Arealet omkring Københavns Golf Klub optaget på UNESCOs verdensarvsliste

24. januar 2017

Det er en stor ære og glæde for KGK at være en del af UNESCOs verdensarvsliste per juli 2015

 

I starten af juli 2015 blev den del af Dyrehaven kendt som Christian d. 5's skove, optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det er en stor ære, at Københavns Golf Klub er placeret midt i dette areal, og det understreger hvor unik en oplevelse det er at spille golf i Dyrehaven. 

Området blev i sin tid etableret som parforcejagtlandskab for at Christian d. 5. kunne få den bedste parforcejagt. En jagtform hvor ryttere og hunde jager et kronvildt til udmattelse, hvorefter kongen eller den fornemmeste gæst dræber dyret med sværd eller spyd. 

Hele området omfatter parforceskovene fra den sydlige del af Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Hegn til og med Dyrehaven. For flere informationer se her: http://whc.unesco.org/en/list/1469/ eller http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/danmark-faar-to-nye-steder-paa-unescos-verdensarvsliste/

For booking af greenfee, oprettelse af medlemskab eller andre forespørgsler bedes du kontakte os på: kgk@kgkgolf.dk eller ringe +45 39630483