Skip to content

Donation is a good investment

IMG_8947_Pejs_Edited

Pejsen er blandt andet en af de glæder, der er kommet til klubben på grund af donationerne, der har sikret momsrefusion.

KGK er en almennyttig forening og derfor ikke momspligtig. Hvert år søger vi om momsrefusion, fordi det giver os en mulighed for at få noget af den moms tilbage, som vi betaler til vores leverandører. Det er ikke småpenge, vi taler om, og i fjor var det for eksempel kr. 352.000. Men enhver momsrefusion er naturligvis kærkommen.

For at få refusion forudsætter det, at mindst 100 medlemmer hver donerer 200 kr. til klubben senest 28. september 2026. Din donation er fradragsberettiget, når du husker at anføre dit cpr.nr., ligesom identifikationen er et krav for at klubben overhovedet kan få refusion. Dit firma kan også donere.

Klubben sørger for, at du automatisk får fradrag for beløbet hos SKAT. Indbetalingen foregår via GolfBox ved at klikke på linket, og du får automatisk en faktura til dit regnskab.

KLIK HER FOR DONATION
Loven lægger ikke moms på golfydelser, og det betyder, at Københavns Golf Klub ikke kan opnå fradrag for den moms, der er på de varer, som klubben køber.

Men ifølge Ligningslovens paragraf 8A kan almennyttige foreninger, som noget særligt, ansøge om at få kompensation for den købsmoms, de ellers selv skal betale fuldt ud. For at komme i betragtning til at modtage momskompensation skal foreningen modtage en gave på 200 kr. fra minimum 100 medlemmer af klubben, sådan som det tidligere er sket i Københavns Golf Klub.

Forudsætningen for at klubben kan modtage kompensationen er donationerne, og reglerne binder summen af donationerne til investering i almennyttige formål i klubben – altså til projekter, der er til gavn for de fleste. Vi har tidligere investeret i blandt andet installation af gaspejs og net & software til brug i Trackman-rummet, til gavn for medlemmerne, mens den meget væsentlige momsrefusion indgår i driften af klubben.

For at kunne beholde vores status som almennyttig forening, kræves det også i år, at mindst 100 medlemmer senest 28. september 2026 hver donerer 200 kr.

Vi håber, at mange af klubbens medlemmer igen i år vil donere. Overførslen kan enten komme fra dit firma eller fra dig som privatperson. Du skal huske at oplyse navn og cpr.nr./cvr.nr. i feltet efter du har klikket ”Tilmeld online”, når du foretager overførslen – på den måde får du fradrag for gaven på din selvangivelse (både som privat og som firma), og klubben er nærmere en momsrefusion.

Med venlig hilsen og på forhånd tak,

Copenhagen Golf Club