Skip to content

Vi er Skandinaviens første golfklub

skandinaviens første golfklub

Det, vi er. Dem, vi er.

Vi er Skandinaviens første golfklub placeret på den unikke og historiske Eremitageslette. Medlem eller gæst er banen en oplevelse for alle, giver større golfglæde og holder dig i bedre form, for i Dyrehaven kan vi spille hele året. Skønt tæt på storbyen, alligevel fri for støj i det fredede område. Nyd udsigten fra terrassen ud over Eremitagen og oplev golfhistorien i Skandinaviens første golfklub, sammen med familie og venner.

Banen er designet til det brede handicapniveau, hvor det spillestrategiske er vægtet lige så højt som det æstetiske. Den vil udfordre dig på dig på det niveau, dit golfspil befinder sig og samtidig give en fantastisk naturoplevelse på alle årstider.

Mødet med golfspillet kan blive en livslang kærlighed, balsam for sjælen, give dig et godt helbred og udvide dit sociale netværk, fordi alle kan spille mod alle. Golf kan spilles hele livet, der er en behagelig stemning i klubben, og der bliver skabt venskaber, når du efter spil og træning hygger på 19.huls terrasse.

Det er sjovt at begynde og med den hjælpsomhed man modtager fra medlemmer, trænere og sekretariat er du hurtigt godt i gang.

For nye medlemmer skaber KGK glæde og netværk. Du føler dig velkommen fra Dag 1, omgivet af venlighed og glade mennesker.

The royal copenhagen golf club

Æresmedlemmer

HKH Kronprins Frederik

HKH Kronprinsesse Mary

Unesco verdensarv Dyrehaven

Nordsjællands skove er skøn natur, men også kultur. Skovene er bygget som en scene for den største af alle jagtformer: Den enevældige konges parforcejagt.

Landskabet til jagten bliver skabt af Christian d. 5 i 1670’erne og 1680’erne. Kongen viser, at han tæmmer den vilde natur. Han sætter sig selv i scene. Han er en stor konge, der hersker over både mennesker, dyr og natur.

Han etablerer et system af jagtveje, og benytter tidens bedste matematiske videnskaber. Kilometervis af jagtveje bygges. De skærer sig på kryds og tværs gennem Jægersborg Dyrehave og Hegn. De mange jagtveje er et enormt arbejde. Kongen demonstrerer her både fornem ingeniørkunst og – ikke mindst – magt og rigdom.

Jagtvejene gør det muligt at drive parforcejagt. En med nutidens øjne bestialsk jagtform. Men i 1600-tallet er det stor mode, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. I dag bliver vejene brugt af de mange, der færdes i naturen.

Scenen er sat for parforcejagten, hvor kongen spiller hovedrollen. Kongen indbyder til jagten. Under jagten forfølger beredne jægere med hunde en udvalgt kronhjort i timevis. Kongen gør en ende på dyrets liv. Han stikker et spyd eller kort sværd, kaldet en hirschfænger, i dyrets hjerte.

UNESCO verdenskulturarv dækker hele Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Projektet er betalt af fem nordsjællandske kommuner, Det Grønne Museum og Naturstyrelserne Hovedstaden og Nordsjælland. Museum Nordsjælland fungerer som sekretariat. De varetager de opgaver, der skal løses for at være en UNESCO verdenskulturarv.

Vejen, hvor vi hilser på hinanden

Når vi går ind ad den røde låge til Dyrehaven sker der noget. Vi går fra støj og larm til velbefindende og de bedste tanker. Ind i dette fredede område.

På vejen passerer vi hinanden og hilser.

”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”. (Søren Kierkegaard, 1847)

GOLFEN FØDES I DANMARK

Bestyrelsesprotokol for Københavns Golf Klub 1901

Charles R. Jensen viser golf frem på Eremitagesletten for en del gæster. Charles anbefaler dem at man samler sig i en klub. Dette bliver starten på Skandinaviens første golfklub – Københavns Golf Klub (KGK). Klubben bliver dannet den 6. december 1898 i København.

KGKs arkiv går tabt under krigen. En juni nat 1944 bliver klubhuset bombet af en Schalburgtage gruppe. Alt materiale der er i klubhuset brænder op. En smule materiale udenfor klubhuset bliver reddet, bl.a. en bestyrelsesprotokol.

I bestyrelsesprotokollen står der:

”Det besluttedes at udsende Indbydelse til en begrænset Kreds – ca. 50 Herrer, som antages at nære Interesse for Spillet, med Opfordring til at indtræde som Medlemmer og foreløbig at møde for at lære Spillet at kjende den paafølgende Søndag på Lammefælleden.

Til foreløbig bestyrelse valgtes:

cand jur Vagn Aagesen

Fabrikant L. Friis

Grosserer Gustav Hage

cand med Folmer Hansen

Inspektør E. Schmidt

Klubben har derefter (ved L. Friis) erhvervet Magistratens Tilladelse til at spille på Lammefælleden, dog på Betingelse af at alle gravede Huller atter tildækkedes ved Spillets Ophør hver enkelt Spilledag”.

Ingeborg Scavenius vinder Danmarks første golfmatch i 1899

Avisen Dagens Nyheder skriver mandag 10. oktober 1898 om hvordan golf spilles:  ” Golf spilles af 2 eller flere Personer, der hver har sin Bold, – en hvid kugle af størrelse som et lille Hønseæg. Spillerne bruge endvidere Køller, der have et ret tyndt Spanskrørskaft og ende i en ombøjet lodret rillet Plade, af Jern eller Træ, og af forskellig Form, efter som Bolden skal skrabes op af et hul eller slaas fra et frit Sted, om den skal slaas langt eller kort o.s.v. En almindelig Spiller kan nøjes med 3 Køller”

Den første golfmatch i Danmark bliver afholdt af KGK. Den bliver spillet søndag 23. april 1999 på en bane på Lammefælleden. Banen er på 8 huller og bliver gennemspillet 2 gange. Damerne deltager også. Nummer et bliver Ingeborg Aagesen, i en samlet score på 109 slag. Altså cirka 7 slag per hul. En dame vinder den første danske golfmatch.

Senere samme år spiller man match ude på Eremitagesletten. Den første match på Eremitagesletten bliver spillet på en 18 hullers spillebane. Banen bliver dog snart ændret til en ni hullers spillebane.

Charles R. Jensen viser golfslag på Eremitagesletten 1898

Avisen ”Dagens Nyheder” skriver i en artikel, mandag 10. oktober 1898 bl.a. følgende:

”Manden hedder Jensen, er dansk af fødsel, expatrieret til Amerika, hvor han har lært Spillet meget hurtig og uddannet sig til Professional, d.v.s. Lærer i Golfklubberne i New York.

Hr. Jensen viste ude paa Eremitagesletten en lille kreds af Sportsmænd, hvorledes man skal slaa til en Golfbold. Og det gjorde han virkelig pænt. Med en hurtig smidig Haandledsbevægelse fik han afvexlende Bolden til at flyve meget betydelige Distancer og til langsomt at snige sig ned i sit Hul, og viste, hvor fint og nøjagtigt at Spillet kan drives.

Med hensyn til Spillepladser her i Byens Omegn mener han, at Eremitagesletten foreløbig er den bedste, Fællederne kunne nok bruges, men saa længe Spillet er nyt, er der ikke til at være for Tilskuere, som ville ”lege med”.

Om Spillets fremtid her i landet udtaler han sig med megen Skepsis, vel vidende, hvor længe det varer, før nogen ny Sportsgren vinder indpas. I øvrigt agtede han at blive her hjemme foreløbig, I særdeleshed hvis han kunne få Elever eller blive Klublærer i Golf.

Altsaa, hvis Nogen vil lære det, er der nu en lejlighed. Henry”

KGK noterer efterfølgende i sin bestyrelsesprotokol:

”Klubben har endvidere antaget Herr Charles R. Jensen, som under et fleraarigt Ophold i Amerika har uddannet sig i Spillet og bl.a. fungeret som professionel Lærer ved flere klubber, til at arrangere Spillebanen og give Undervisning i Spillet. Ifølge Aftale skal han mod et Honorar på 25 kroner om Maaneden sørge for, at Banen er udlagt (Huller anlagte) hver Søndag, og skal være aktiv….”

Spillebanen som man kalder banen, skal være stor. Man udgraver hullerne enten i en kreds eller i en række. Hvert hul er 5 tommer i diameter og 5 tommer i dybde. Afstanden mellem hullerne er ca. 400 meter.

Charles R. Jensen bliver Københavns Golf Klubs første træner og chef greenkeeper.

THE OPEN DESIGN

Danmarks første 18 hullers golfbane

Den originale tegning af golfbanen, hvor banen i store træk er lagt, som da banen står klar i 1928.

Den første spillebane bliver anlagt i Fælledparken i København i 1898. En rigtig golfbane er der ikke tale om. Man kalder det en spillebane. Banen har otte huller, og bliver brugt i få måneder. Hver søndag samme metode. Man graver otte huller ud, og efter spil bliver de otte huller atter dækket til.

I efteråret 1898 fatter man interesse for Eremitagesletten. Af flere grunde. Det åbne svagt bølgende landskab på Eremitagesletten egner sig til golf. Derudover er græs turfen på Eremitagesletten unik. Kongen er årsagen. Han flytter de sidste Stokkerup bønder væk i 1670. Herefter breder græstæppet sig. Kun forstyrret af græssende hjorte og ryttere til hest. Hjortene forhindrer at Eremitagesletten går i skov, idet de spiser de unge bøgeskud.

KGK spørger derfor i 1899 Dyrehaven om tilladelse til at spille golf på Eremitagesletten. De får den besked fra skovvæsenet, at alle har adgang til sletten. Det bliver starten til den første spillebane på Eremitagesletten i 1899. Spillebanen ligger i et trekantområde: Mellem Eremitageslottet, Hjortekærvej og vejen til Fortunen. Klubben ændrer med jævne mellemrum spillebanernes forløb.

Historien om Danmarks første rigtige 18 hullers golfbane begynder i 1920érne. KGK savner en rigtig 18 hullers golfbane. Formand Frederik Hegel foreslår at bygge en rigtig 18 hullers golfbane nord for Hjortekærvejen. Området på den nordlige side af Hjortekærvejen egner sig bedre til en golfbane. Et mere bølgende landskab med færre knolde.

Danmarks første 18 hullers golfbane bliver indviet den 4. maj 1928 på Eremitagesletten. 

the open banedesign

The Open Banedesign

KGK ønsker en bane i klassisk engelsk stil, og kontakter en kendt engelsk banearkitekt. Banearkitekten ankommer fra England i 1926 og tegner banen på 14 dage. To år senere står Danmarks første 18 hullers golfbane klar. Banen har smalle fairways, tyk rough og faste greens. En stil kendt fra The Open Circle golfbanerne i Storbritannien.

The Open designet øges under en større genopretning af KGKs bane. KGK kontakter i 2008 den skotske banearkitekt Tom Mackenzie, fra firmaet Mackenzie & Ebert. Firmaet arbejder bl.a. på syv ud af de ti Open Circle baner. Tom både designer og udfører genopretningen af KGKs golfbanen på Eremitagesletten. Mandskabet og maskinerne er de samme som Tom benytter på The Open banerne i Storbritannien. Genopretningen foregår i de to vintre 2008/2009 og 2009/2010.

Fem-dobbelt The Open vinder Peter Thomson spiller på Eremitagesletten

I årene 1946-1973 afholder Københavns Golf Klub en turnering for professionelle – Copenhagen Cup.

Berømte udenlandske professionelle golfspillere kommer og spiller Copenhagen Cup. De bruger turneringen som opvarmning til at spille The Open senere på sommeren. Ligheden mellem golfbanen på Eremitagesletten og The Open banerne giver samme spillestil. Copenhagen Cup er derfor en god opvarmning til The Open.

Peter William Thomson er den største af disse professionelle golfspillere. Thomson bliver født I udkanten af Melbourne i Australien i 1929.  Han vinder tre Majors i træk i det 20 århundrede. Som den eneste golfspiller nogensinde. De tre sejrer ligger i 1954, 1955 og 1956. Han vinder yderligere The Open to gange i 1958, og 1965. I 1965 besejrer han Jack Nicklaus og Arnold Palmer. Thomson kvalificerer sig for sidste gang til The Open i en alder af 49 år.

Thomson vinder i sin karriere ti nationale mesterskaber. Han spiller på PGA touren fra 1953 til 1954 og igen i 1956. Han vinder Texas International Open i 1956. Thomson får også en succesfuld senior karriere. Han vinder ni gange på Senior PGA Tour i USA og ender på toppen af pengelisten. Han bliver optaget i The World Golf of Fame i 1988.

Peter Thomson dør i 2018 i en alder af 88 år og efterlader sig fire børn.

GOLF PÅ EREMITAGESLETTEN

Kongelig befaling: Falder en eg, skal der plantes en ny

Dyrehaven er rig på ældgamle kæmpeege, som med tiden står som krogede skulpturer. Mange af dem har fået eget navn. Træerne kan blive op til 1000 år, hvis de får plads og sollys, og det får de ikke mindst takket være hjortene, der græsser frit. Især under egetræerne, der lader lys passere ned i skovbunden. Hjortene spiser de bøgeskud, der ellers vokser op, og med tiden skygger for egetræet.

To af de ældste egetræer står i nærheden af golfbanen. Ved Femvejskrydset nordøst for Eremitagen står den eg, hvor Kong Christian 5. blev sparket af en såret kronhjort under en parforcejagt i 1698. Kongen kom sig aldrig, og døde året efter. Egen er opkaldt efter ham og hedder Christian den 5.s eg.

Englænderegen ved Eremitageslottet var ved at gå ud for et par hundrede år siden. Men en af de soldater, der havde været med til belejringen af København i 1807, hvor englænderne bl.a. slog lejr i Dyrehaven, tilstod på sit dødsleje, at han havde været med til at dræbe regimentets kassemester. De havde røvet kassen med lønnen til soldaterne og gravet den ned ved det karakteristiske gamle træ nordøst for Eremitageslottet.

Det startede en sand skattejagt, hvor der blevet gravet rundt om træet, og det gav så meget luft til rødderne, at det begyndte at skyde friske skud. Skatten derimod blev aldrig fundet….

En del af træerne er plantet i årene efter 1669, hvor Kongen gav ordre til at plante 12000 ege og bøge i den ny dyrehave. De mange ege er også bevaret, fordi Dyrehaven ved kongelig bestemmelse er en lystskov, og ikke er anlagt med indtægter for øje. Det betyder, at Dyrehavens blanding af træer skal forblive den samme – falder noget, skal der plantes nye i stedet.

Den kongelige forordning har sikret, at Dyrehavens egetræer er bevaret, for egetræ har været meget efterspurgt gennem århundreder. Derfor blev der også for 200 år siden plantet 16000 egetræer rundt omkring i Nordsjælland. Baggrunden var tragisk: I 1806 bombarderede englænderne København og efterfølgende stak de af med hele den danske flåde. 90.000 fuldvoksne egetræer gik dermed tabt, for hvert skib var bygget af 2000 egetræer. Det var en national katastrofe. Derfor og meget fremsynet blev de mange egetræer plantet, for at Danmark 150 år efter skulle have træ nok til sine krigsskibe.

Stokkerup bøndernes højagre dukker op

Man fjerner knolde og klipper græsset til fairway, da KGK bygger den 18 hullers golfbane fra 1926-1928. Op af jorden dukker Eremitageslettens historie. Byggeriet af golfbanen fremtryller Stokkerup bøndernes agre.

De højryggede agre fra Stokkerupbøndernes tid kommer til syne. Hver bonde har sin egen ager. Den er 15-16 meter bred og højest på midten. De højryggede agre sikrer høsten både i tørre og i fugtige somre. I de tørre somre er der lidt fugt i bunden af agrene. Planterne i bunden klarer sig derfor bedre. I de fugtige somre klarer planterne oppe på højryggene sig bedst. De undgår at blive oversvømmet.  På den måde sikrer Stokkerup bønderne sig.  Både mod tørke og mod oversvømmelse. 

Højryggene af to agre ses når solen står lavt over 17 fairway og green.

Hjortene indtager Eremitagesletten

Kronhjorten kommer til Danmark for 10.000 år siden, og bliver vores største vilde pattedyr. Hjorten, hannen, måler 140 cm og vejer 230 kg og udvikler et stort gevir hvert år. Hunnen, hinden, er noget mindre. Hinderne og deres kalve holder mest til i den sydlige del af Dyrehaven. Hjortene i den nordlige. De mødes kun i brunsttiden i september og oktober. Den samlede bestand er på ca. 300 krondyr. Mange af de overskydende eksporteres. Dyrehavens kronvildt er eftertragtet over hele verden. Nogle græsser i dag på New Zealand.

Krondyr er som regel mørkebrune, men vi finder også hvide krondyr i Dyrehaven. Christian 6. fik 12 hvide krondyr af kurfyrsten August af Sachsen i 1737. De hvide krondyr vi ser i dag er efterkommere af disse. Den hvide bestand holdes nede på 15-20 dyr.

Hverken Dyrehavens hvide krondyr eller dåvildt er albinoer. De har grå snuder og muler og gråblå øjne, ikke røde som ægte albinoers. De er en variant af den almindelige kronhjort.

Dådyret forsvandt fra vores breddegrader i istiden, men blev genindført som pryddyr i 1200-tallet. Hjorten kan måle 95 cm i skulderhøjde og veje 100 kg. Dåen er noget mindre. Dådyr kan være sorte, hvide eller brune. Deres spejl er hvidt med tre lodrette sorte striber, der ser ud som nummer 111. Dådyret er i brunst fra oktober til november. Der er cirka 1600 dådyr i Dyrehaven.

Sikahjorten stammer fra det østlige Asien og blev indført i Dyrehaven i 1923. Hjorten måler op til 80 cm i skulderhøjde og vejer 50 kg, hinden kun 35 kg. Sikahjorten adskiller sig fra dådyret. Den er mørkere og uden de sorte striber der danner nummer 111 hos dådyret. Brunsttiden er fra september til januar. Der er cirka 100 sikahjorte i Dyrehaven.

Gule engmyrer bygger tuer ved 12 hul

Den gule engmyre har en gullig farve hos hannerne, deraf navnet den gule engmyre. Hunnerne er mere brunlige.

Hannerne er mindre end hunnerne. Hannerne måler ca. 2-4mm, mens hunnerne er over dobbelt så store og måler 6-8mm. Den gule engmyre er en smule mindre end en normal myre.

Den gule engmyre bygger deres myrebo i områder med sol. Skråningen ned mod 12 green passer dem fint. De kommer sjældent op til overfladen og lever under jorden, medmindre de skal på parringsflugt.

Den gule engmyre kan siges at have opfundet det moderne landbrug. Gul engmyre lever hele sit liv under jorden. Hernede holder den bladlus som malkekvæg. Bladlusene får deres føde fra rødder, og udskiller en sukkerholdig væske som kaldes honningdug. Denne honningdug spiser den gule engmyre. En evighedsmaskine indenfor landbrug.

Gul engmyre og alle de andre myrer arter er koldblodede. De får al deres varme fra omgivelserne. Derfor holder de lav profil vinteren igennem. Så når det er koldt udenfor, går landbruget i stå.

Myrerne bor omkring 25. 000 i hver myretue. Afmærker vi et område på 5 x 5 meter langs vejen ned til 12 green, finder vi omkring 20 myretuer. Vi har cirka 0,5 million gule engmyrer alene indenfor disse 25 kvadratmeter.

Den verdensberømte restaurant Noma har haft den gule engmyre på menuen.