Skip to content

Banen

Seneste banestatus

 

Nyt fra banen

Planlagt arbejde på banen de næste uger:

Uge 20:

Greens topdresses mandag.

Prikning på forgreens

Der vandes på 11. og 13. fairways

Uge 21:

Tees prikkes og topdresses

Foråret er stadig meget tørt og vi venter på græsvæksten. Den kommer ikke før der kommer godt med regn. Vi vander så meget som vores anlæg tillader os, men de arealer, der ikke er dækket af sprinklere lider. En uge med kedeligt regnvejr ville gøre underværker for banen.

Vi har fået rigtigt mange hekseringe de seneste år. Først på vores forgreens, så på enkelte teesteder og nu også på fairways. Hekseringe er en naturligt forekommende svamp, der trives i græs. Der findes forskellige typer af den, men den mest skadelige er den vi ser på banen lige nu. Græsset svides af store mængder frigjort kvælstof når hekseringen stille og roligt vokser. Hekseringe er tydelige når forholdene er tørre som vi har på vores bane nu. Hvis vi får en våd sommer, vil græsset bedre kunne kæmpe sig tilbage. Det ved vi ikke om vi får, men indtil da vil greenkeeperne forsøge at udbedre skaderne på vores forgreens. Sidste år arbejdede vi intensivt på en række forgreens plaget af hekseringe med en vis succes. Det arbejde genoptager vi her i maj.

Så snart der kommer regn vil der blive bragt afspændingsmiddel og gødning ud på fairways. Vi har tættere græstæppe på fairways end sammenlignet med andre forår og de er mindre skadesplagede efter hjortene. Divots fra vinterspil hører nu fortiden til fordi I er blevet så gode til at anvende måtter igennem vinteren. Så vores udgangspunkt for yderligere at løfte vores fairways er bedre end sammenlignet med andre år. Nu er det bare vand, der er den begrænsende faktor. Måske bliver lange tørkeperioder mere udbredt, men vi forbereder os ved at vælge mere tørkeresistente græsarter når vi eftersår og brugen af afspændingsmiddel hjælper også græsset til at få det maksimale ud af jordens vandindhold. Et tæt græstæppe modsat et åbent hullet hjælper også til at mindske fordampningen. Opbygningen af et tæt græstæppe er det som gødningen hjælper med til.

Det kan virke omsonst at anvende divotposerne på fairways når det er så tørt som det er, men det er altså stadigvæk en rigtig god hjælp til at skabe jævnere fairways og få repareret hullerne så hurtigt som muligt. Jeg synes omsætningshastigheden på de ophængte poser i starterhuset er for lav i år, så her må I godt blive mere flittige. På forhånd mange tak.

Vi har fået en robotklipper på prøve. ”Crille”, som den hedder, har flere af jer skiftet bekendtskab med ude på rangen. I ca. 2 måneder skal den passe Louis’ store teested. Derefter kan vi evaluere om den kan finde ud af at klippe udenom dividers, skilte og spillere og om den kan klippe i tees og hjorteefterladenskaber. Men den første prøvetid har været meget positiv og vi greenkeepere er svært begejstrede. Nu lader vi også Crille klippe shortgameområdet og måske er det en lille verdensnyhed for klubben. Jeg har i hvert fald ikke hørt om andre steder hvor de lader en robot klippe et nyetableret græsområde til.

Der sker rigtigt meget inden for robotklippere til professionel pleje i disse år og løsningerne bliver mere og mere attraktive. De klipper godt, de er blevet ”klogere” og mere effektive og de er driftssikre. Klimaregnskabet og lydniveauet er også plusser. STERF, den fælles nordiske græsforskningsfond, er begyndt at forske i om græsset bliver sundere og stærkere af at blive klippet af små robotter i stedet for store og tunge dieselmaskine. Jeg ser robotter på golfbaner som en del af golfbanernes fremtid. De vil frigive tid for greenkeeperne til at kunne fokusere på detaljer i stedet for produktion. Specielt ukrudt, insektskader og sygdomme vil tage meget af greenkeepernes tid i fremtiden efterhånden som sprøjtegiftene forsvinder. Måske forsvinder de hurtigere end vi regner med, da EU-kommissionen er kommet med et lovforslag om et generelt stop i hele EU af brug af sprøjtegifte på græsarealer hvor mennesker færdes.

Som skrevet er robotten på prøve i vores klub. Selvom mange klubber er i fuld gang med at anskaffe sig robotter er vi ikke sikre på, om de passer ind i Dyrehaven og om alle de mange regler vi skal følge, overhovedet vil give plads til dem. Det må tiden vise.

Måttepåbud på rangen er nu endeligt ophævet. Stakkels Louis. Nu starter hans svære tid hvor hans elskede range slås i stykker hver dag. Det er et vilkår han må acceptere, men I kan hjælpe ham ved, at øve jer i at slå jeres øveslag i linjer i stedet for et spredt mønster. Det vil mindske sliddet markant. Oskar og Klar er behjælpelige med at vise jer teknikken.  

Kryds fingre for regn, husk at brug jeres pitchfork og snup en divotbag med på turen.

God fornøjelse,

Martin Nilsson, Chefgreenkeeper.

Faciliteter

18 huls bane

Banen er åben

Par 3 bane

Banen er åben dog kun 3 huller

Putting & Indspilsgreen

Indspilsgreen er åben / Trænings putting green åben. Putting green v/terrassen er åben.

Driving Range

Rangen er åben alle ugens dage fra solopgang til solnedgang. Vores pro’er har naturligvis fortrinsret til deres undervisning.

Vidste du at…

Eremitageslottet er et kongeligt lystslot fra 1736, der ligger i Dyrehaven nord for København. Kong Christian 6. benyttede det under sine parforcejagter til at holde taffel. Kongefamilien benytter det i dag i forbindelse med den årlige Hubertusjagt.

Drone overflyning af Københavns Golf Klub 

Baneguide

Lokale regler for Københavns Golf Klub

Afstandsmarkeringer på teesteder er målt fra midten af teested til midten af green.

Afstandsmarkeringer på fairway er målt til midten af green.

Gule plader/pæle: Strafområde
Røde plader/pæle: Strafområde
Blå mærker: Areal under reparation
Blå pæle med GRØN top: Areal under reparation med spilleforbud

Den banenære kant af Rådvadsvej, Chausseen og Hjortekærsvej, samt hegnet bag 18. green angiver out of bounds grænsen.

Når en spillers bold ikke er fundet, eller det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er out of bounds, kan spilleren fortsætte som følger frem for at spille fra forrige sted.

 

Med to strafslag kan spilleren tage lempelse ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold i dette lempelsesområde (se Regel 14.3):

 

To skønnede referencepunkter:

Bold-referencepunkt: Det punkt, hvor den oprindelige bold skønnes at:
At være kommet til at ligge stille på banen, eller
Senest krydsede banens ydre grænse på vej out of bounds.
Fairway-referencepunkt: Punktet på fairway på det hul, der spilles, der er nærmest
bold-referencepunktet, men ikke nærmere hullet end dette.
 

I denne lokalregel betyder “fairway” ethvert område af græs i det generelle område, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere.

 

Hvis en bold skønnes at være mistet på banen, eller senest krydsede banens ydre grænse før begyndelsen af fairwayen, kan fairway-referencepunktet være en græssti eller et teeområde for det hul, der spilles, som er klippet til fairwayhøjde eller lavere.

 

Størrelse på lempelsesområdet baseret på referencepunkter:

Overalt mellem:

En linje fra hullet gennem bold-referencepunktet (og inden for to køllelængder på ydersiden af den linje), og
En linje fra hullet gennem fairway-referencepunktet (og inden for to køllelængder til fairwaysiden af den linje).
Men med disse begrænsninger, at grænserne for placering af lempelsesområde:

Skal være i det generelle område og
Må ikke være tættere på hullet end bold-referencepunktet.
 

Når spilleren har sat sin bold i spil efter denne lokalregel, er den oprindelige bold, der blev mistet eller er out of bounds, er ikke længere i spil, og må ikke spilles.

Dette er gældende, selvom bolden er fundet på banen inden udgangen af tre minutters søgetid (se Regel 6.3b).

Men spilleren må ikke bruge denne lempelsesmulighed for den oprindelige bold, når:

Det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er kommet til at ligge stille i et strafområde, eller
Spilleren har spillet en provisorisk bold fra forrige sted (se Regel 18.3), eller
Spilleren har erklæret bolden uspillelig (se Regel 19).
En spiller må bruge denne lempelsesmulighed for en provisorisk bold, der ikke er fundet, eller der, som en kendsgerning eller så godt som sikkert, er out of bounds.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a.

 

Bemærk:

Denne lokalregel gælder ikke i turneringer, med mindre det fremgår af betingelserne for den enkelte turnering, som er fastsat af Komiteen.

Hegn omkring enkeltstående træer samt jordfaste sten med banehenvisninger er ikke-flytbare forhindringer. Lempelse efter Regel 16.1.

Alle stier er integrerede dele af banen.

Ret nedslagsmærker og læg turfs på plads.

Sten markeret med gul/sort mærke indikerer 150 meter til midten af green.

Der skal udvises den største hensynsfuldhed overfor Dyrehavens publikum og hjortevildt.

Straf for overtrædelse af lokale regler: Hulspil: tab af hul – slagspil: 2 strafslag

Scorekort & HCP / PCC beregner

PCC beregner

En unik og historisk golfbane ved siden af Kongens jagtslot

Banen er formet efter Eremitageslettens naturlige konturer og de højryggede agre fra tidligere tiders landbrug, hvilket præger fairways og greens. På den åbne slette er de største udfordringer vinden, roughen, de strategisk placerede bunkers og greenområdernes fine detaljer.

En god runde kræver præcision, tålmodighed og touch omkring greens. Banen ligger i et hjørne af Dyrehaven med store, gamle ege og en imponerende kastanjeallé i skovbrynet. Fra de fleste huller er der udsigt til Eremitageslottet, og på den store slette græsser kronhjorte og dådyr ofte kun få meter fra teestederne.

Banen bærer sit tydelige præg af, at være designet i golfarkitekturens guldalder og er et meget fint eksempel på en åben parkbane. Den fremstår som en traditionel golfbane med hurtige og faste greens, meget naturligt udseende fairways og bunkers samt kun relativt få træer i spil; dog står mellem tee og green på 18. hul to store kastanjer, som gør afslutningshullet meget scenisk og for de fleste, en endog meget stor udfordring (par 3). Mange golfere har gennem tiden enten vundet eller tabt en match hér.

Den nuværende bane blev anlagt i 1928, tegnet af en nu ukendt skotsk banearkitekt, og for få år siden blev den re-designet og opdateret, ligeledes af en skotte, nemlig Tom Mackenzie, der gennem årene har designet og forbedret en lang række baner i hele verden.

Banen plejes helt grønt efter alle de nyeste forskrifter vedr. golfbanepleje – dvs. med et forbrug på et absolut minimum af sprøjtemidler. Med denne langtidsholdbare plejeform kan vi ikke blot overholde alle gældende regler og konventioner – men også skabe nogle jordbundsforhold, der sikrer, at vi kan understøtte væksten af de langtidsholdbare græsarter (rødsvingel og almindelig hvene), som skal udgøre mest muligt af spilarealerne.

Hvis du vil spille golf på en af de smukkest beliggende golfbaner på Sjælland, så er Københavns Golf Klub i Dyrehaven det helt rigtige sted at tage hen. 

Visionen for banen:

Københavns Golf Klub i Dyrehaven med golfanlæggets unikke og historiske
beliggenhed på Eremitage sletten skaber en fantastisk ramme for banen med
omgivelserne der er i harmoni med naturen og desuden under UNESCOs
beskyttelse. At få denne naturoplevelse med på golfrunden lægger en ekstra
dimension til spillet for de fleste, men vi skal ikke kun være stolte af banens
omgivelser, men også det den kan præstere. Vi vil med andre ord også ønske en
golfbane med en høj plejekvalitet der er ambitiøs overfor udviklingsmål og
udførelse.

Designet af banen skal henvende sig til et bredt handicap niveau hvor det
æstetiske såvel det spillestrategiske skal være i højsædet for den oplevelse man
har ved spil på banen.

Golfanlægget skal hele tiden udvikles og vedligeholdes så potentielle muligheder
udnyttes for derved at hæve spillekvalitet, design og standarder til et højere niveau.

Plejen skal være bæredygtig og belaste naturen mindst muligt samtidigt med at
plejeniveauet og standarden altid stile imod et højt niveau hvor det visuelle indtryk
har et højt etisk udtryk og en kvalitet der matcher de smukke omgivelser, jævnfør
Course Management Policy Document (CMPD).

Mission og værdier for banen:
Banepersonalet er dem der skal levere den arbejdsindsats der ønskes af
medlemmerne ud fra de midler og ressourcer der bliver bevilget og derigennem
udføre arbejdsopgaverne med en professionel kvalitet og ressourceudnyttelse for
at opnå de mål som vi alle kan være stolte af.
Banen skal så vidt muligt være åben hele året hvorfor plejen tilrettelægges og
prioriteres så plejestanden stiler mod længst mulig spillesæson, forår, sommer,
efterår og en vintersæson med indførelse af mindre restriktioner for derved at
begrænse en overbelastning af anlægget.
Plejen tilrettelægges og prioriteres så plejestanden tager højde for store spilledage
og matcher, men derudover skal der hver dag altid stræbes efter en høj kvalitet.

Danmarks første 18 hullers golfbane​

Den originale tegning af golfbanen, hvor banen i store træk er lagt, som da banen står klar i 1928.

Den første spillebane bliver anlagt i Fælledparken i København i 1898. En rigtig golfbane er der ikke tale om. Man kalder det en spillebane. Banen har otte huller, og bliver brugt i få måneder. Hver søndag samme metode. Man graver otte huller ud, og efter spil bliver de otte huller atter dækket til.

I efteråret 1898 fatter man interesse for Eremitagesletten. Af flere grunde. Det åbne svagt bølgende landskab på Eremitagesletten egner sig til golf. Derudover er græs turfen på Eremitagesletten unik. Kongen er årsagen. Han flytter de sidste Stokkerup bønder væk i 1670. Herefter breder græstæppet sig. Kun forstyrret af græssende hjorte og ryttere til hest. Hjortene forhindrer at Eremitagesletten går i skov, idet de spiser de unge bøgeskud.

KGK spørger derfor i 1899 Dyrehaven om tilladelse til at spille golf på Eremitagesletten. De får den besked fra skovvæsenet, at alle har adgang til sletten. Det bliver starten til den første spillebane på Eremitagesletten i 1899. Spillebanen ligger i et trekantområde: Mellem Eremitageslottet, Hjortekærvej og vejen til Fortunen. Klubben ændrer med jævne mellemrum spillebanernes forløb.

Historien om Danmarks første rigtige 18 hullers golfbane begynder i 1920érne. KGK savner en rigtig 18 hullers golfbane. Formand Frederik Hegel foreslår at bygge en rigtig 18 hullers golfbane nord for Hjortekærvejen. Området på den nordlige side af Hjortekærvejen egner sig bedre til en golfbane. Et mere bølgende landskab med færre knolde.

Danmarks første 18 hullers golfbane bliver indviet den 4. maj 1928 på Eremitagesletten. 

The Open Banedesign​

KGK ønsker en bane i klassisk engelsk stil, og kontakter en kendt engelsk banearkitekt. Banearkitekten ankommer fra England i 1926 og tegner banen på 14 dage. To år senere står Danmarks første 18 hullers golfbane klar. Banen har smalle fairways, tyk rough og faste greens. En stil kendt fra The Open Circle golfbanerne i Storbritannien.

The Open designet øges under en større genopretning af KGKs bane. KGK kontakter i 2008 den skotske banearkitekt Tom Mackenzie, fra firmaet Mackenzie & Ebert. Firmaet arbejder bl.a. på syv ud af de ti Open Circle baner. Tom både designer og udfører genopretningen af KGKs golfbanen på Eremitagesletten. Mandskabet og maskinerne er de samme som Tom benytter på The Open banerne i Storbritannien. Genopretningen foregår i de to vintre 2008/2009 og 2009/2010.

the open banedesign

Fem-dobbelt The Open vinder Peter Thomson spiller på Eremitagesletten​

I årene 1946-1973 afholder Københavns Golf Klub en turnering for professionelle – Copenhagen Cup.

Berømte udenlandske professionelle golfspillere kommer og spiller Copenhagen Cup. De bruger turneringen som opvarmning til at spille The Open senere på sommeren. Ligheden mellem golfbanen på Eremitagesletten og The Open banerne giver samme spillestil. Copenhagen Cup er derfor en god opvarmning til The Open.

Peter William Thomson er den største af disse professionelle golfspillere. Thomson bliver født I udkanten af Melbourne i Australien i 1929.  Han vinder tre Majors i træk i det 20 århundrede. Som den eneste golfspiller nogensinde. De tre sejrer ligger i 1954, 1955 og 1956. Han vinder yderligere The Open to gange i 1958, og 1965. I 1965 besejrer han Jack Nicklaus og Arnold Palmer. Thomson kvalificerer sig for sidste gang til The Open i en alder af 49 år.

Thomson vinder i sin karriere ti nationale mesterskaber. Han spiller på PGA touren fra 1953 til 1954 og igen i 1956. Han vinder Texas International Open i 1956. Thomson får også en succesfuld senior karriere. Han vinder ni gange på Senior PGA Tour i USA og ender på toppen af pengelisten. Han bliver optaget i The World Golf of Fame i 1988.

Peter Thomson dør i 2018 i en alder af 88 år og efterlader sig fire børn.

Spil golf blandt dyrevildt på en af Danmarks smukkeste golfbaner

Stemningen

Stemningsbilleder fra banen og faciliteterne omkring.

Banen

Billeder af alle 18 huller

Greenkeepere

MARTIN NILSSON
Chefgreenkeeper
T: 41 28 49 05
greenkeeper@kgkgolf.dk

NICOLAI KLITHAMMER LARSEN
1. Mand

RASMUS BROCK PEDERSEN

Greenkeeper

janus-nielsen

JANUS NIELSEN
Greenkeeper

hilmar-sveinsson

HILMAR SVEINSSON
Greenkeeper