BESTYRELSE OG KOMITEER
Formanden har ordet
27. oktober 2026
En hyldest til de frivillige
Hvert år i oktober inviterer vi vores frivillige og vores klubmestre til turnering og en god middag. Det er vores måde at fejre dem alle sammen og vise, at klubben sætter stor pris på deres aktive indsats for at gøre KGK til et sted, vi alle kan være glade og stolte over.
Der er jo mange måder at rekruttere medlemmer til vores komiteer, klubber og til Bestyrelsen. Jeg har lige været på besøg på The Royal and Ancient Golf Club of St Andrews (R&A) og var så heldig, at jeg fik den daværende kaptajn til bords. Før i tiden blev der kun spillet én turnering om året på Old Course, og den der vandt, blev klubbens kaptajn.
Vi kunne jo godt overveje at indføre det i KGK, altså på formandsposten, men måske ville det afholde nogen fra at deltage i turneringerne….
I R&A er det også blevet opgivet igen – men det var fordi de fandt ud af, det ikke altid var den, der vandt turneringen, der er den bedst egnede kaptajn.
Derfor har man ændret lidt på turneringsformen, så der nu spilles en Captains Tournament, og der er nu kun én deltager. Derfor er vinderen og dermed den nye kaptajn fundet, så snart hun har slået det første slag fra 1.tee til lyden af et mægtigt kanonskud.
Se det ville måske være ganske festligt at indføre ved næste Generalforsamling.
Jeg var også så heldig, at få lov til at overvære – og kommentere – fra første række, at R&A fik ny kaptajn, ovenikøbet den første kvinde i klubbens historie, klubben optog først kvinder fra 2014, så der er vi jo en del foran.
Claire Dowling, den nye kaptajn, drivede langt ud på fairway, hvor caddierne løb efter bolden, og hun fortalte bagefter, at hun var rystende nervøs. Men vi ved jo godt, at i golf sidder den største afstand mellem ørene, spørg bare vores trænere, Klas og CC.
Det handler om at være positiv og gøre tingene rigtigt.
Både som frivillig og i golfspillet.
Selv om det ikke altid er lige så let, som det lyder.
Men vi er mange, der repræsenterer klubben, nemlig alle, der bruger vores fritid for at hjælpe med juniorer, nye medlemmer, turneringer på alle planer, orden og etikette, eliten, banen, bestyrelsen – og vi kan godt bruge flere hænder!
Men jeg bliver både glad og stolt over, at når vi i rækker ud til medlemmer og spørger, om I vil hjælpe, så siger de fleste ja. Ja, fordi hjertet banker for KGK, fordi vi elsker at være her, fordi klubben og vores bane er noget helt specielt.
Vi er som frivillige – hvis vi vælger at være det – de bedste ambassadører KGK kan ønske sig.
Det er vores opgave at fokusere på, hvad der er godt i KGK – og hvad der potentielt kunne blive endnu bedre.
Vi skal give klub og bane videre til de næste generationer, med det særpræg og de værdier, vi bygger på – og samtidig udvikle os med tiden, hvad enten det er vores egne forventninger til træningsforhold, banekvalitet og service, eller det er de ændringer i klimaet, der påvirker vores bane og den natur, vi er omgivet af.
Noget af det, der ikke kan blive bedre, er vores klubmestre, både på herre- og damesiden. I år kom de ind i løbet af samme søndag eftermiddag, og vi fejrede klubmestre og runner ups med et glas champagne og præmieoverrækkelse.
Jeg glæder mig allerede til næste sæson.
Birgitte Henrichsen, formand
Bestyrelsen
Forretningsorden for bestyrelsen kan findes her.
Strategiplan for 2026-2028 kan findes her.
BIRGITTE HENRICHSEN
Formand
CHRISTIAN ROSENSTAND
Næstformand
KRISTIN STRØM
Honorær sekretær
JENS KNUDSEN
Kasserer
JACOB G. SCHOU
Medlem
PETER HUNTLEY
Medlem
FREDERIK ARNESEN
Medlem
Komitéer
Turneringskomitéen
Jens Knudsen, formand
Jens Peter Sørensen
Tuula Undall, tilknyttet
Handicapkomitéen
Ina Agerbæk
Ugeturnering
Ina Agerbæk
Annette Harmsen
Kim Lindberg Levin - formand
Christian Rosenstand
Ina Agerbæk
Peter Huntley
Tuula Undall (tilknyttet)
Nicolai Klithammer Larsen (tilknyttet)
Jannie Becker Steffen, formand
Kristin Strøm
Vibe Kongsø
Klas Olsson (tilknyttet)
Thomas Kyhn (tilknyttet)
Frederik Holstein Arnesen, formand
Steffen von Holstein
Christian Frandsen
Camilla Riis (tilknyttet)
Carl Cederic (tilknyttet)
Yvette Roepstorff (tilknyttet)
Allan Forsberg (tilknyttet)
Henrik Hove-Andersen (tilknyttet)
Lisbeth Brünnich (tilknyttet)
Ina Agerbæk
Jacob Gammelgaard Schou
Frederik Holstein Arnesen
Klas Olsson (tilknyttet)
Bjørn Eliasen, Formand
Poul H.W.Birch
Thomas Poulsen, Kasserer
Erik Hamre, 9-huller
Annette Suhr, Formand
Anne Grene, Kasserer
Anita Näsberg
Eva Stack
Anette Brock
Susanne Tarp
Jakob S. Arrevad
Mikael Skjødt
John Kjær, formand
Søren Juhl Hansen
Anette Harmsen
Tuula Undall (tilknyttet)
Birgitte Henrichsen, formand
Annette Suhr
William Helmbæk
Tuula Undall (tilknyttet)
Det, vi er. Dem, vi er.
Vi er Skandinaviens første golfklub placeret på den unikke og historiske Eremitageslette. Medlem eller gæst er banen en oplevelse for alle, giver større golfglæde og holder dig i bedre form, for i Dyrehaven kan vi spille hele året. Skønt tæt på storbyen, alligevel fri for støj i det fredede område. Nyd udsigten fra terrassen ud over Eremitagen og oplev golfhistorien i Skandinaviens første golfklub, sammen med familie og venner.
Banen er designet til det brede handicapniveau, hvor det spillestrategiske er vægtet lige så højt som det æstetiske. Den vil udfordre dig på dig på det niveau, dit golfspil befinder sig og samtidig give en fantastisk naturoplevelse på alle årstider.
Mødet med golfspillet kan blive en livslang kærlighed, balsam for sjælen, give dig et godt helbred og udvide dit sociale netværk, fordi alle kan spille mod alle. Golf kan spilles hele livet, der er en behagelig stemning i klubben, og der bliver skabt venskaber, når du efter spil og træning hygger på 19.huls terrasse.
Det er sjovt at begynde og med den hjælpsomhed man modtager fra medlemmer, trænere og sekretariat er du hurtigt godt i gang.
For nye medlemmer skaber KGK glæde og netværk. Du føler dig velkommen fra Dag 1, omgivet af venlighed og glade mennesker.