Introgolf Infobrev no. 1 – 2026

Kære Introgolfer,

Introgolf 2026 – vi klar til en ny sæson! 😎 og vi glæder os til at komme rigtig i gang!  

Du modtager denne mail fordi du enten er nyt medlem eller positivt har givet en tilbagemelding om at du ønsker at spille med i Introgolf. Vi spiller Introgolf hver mandag mellem kl. 16.00-17.50, fra 13. april til 14. september – dog ikke 2. pinsedag.

Ønsker du ikke at spille med Introgolf om mandagen – og dermed modtaget information fra Introgolf, så lad endelig hører fra dig, så bliver du fjernet fra mailinglisten.

Sådan deltager du:

For at spille med skal du selv booke en tid i Golfbox i det nævnte tidsrum. Fredag eftermiddag/lørdag formiddag bookes mentorer på de enkelte bolde. Der kan forekomme ændringer i løbet af weekenden, men du vil aldrig blive flyttet til en tidligere tid uden at blive kontaktet først.

Husk! Tiderne frigives 48 timer før – så det er en god idé at booke hurtigt.

Hvis du har problemer med Golfbox, så skriv til introgolf@kgkgolf.dk, eller tag fat i os om mandagen i klubben – vi hjælper gerne!

Skulle du være interesseret i at spille 18 huller så lad høre fra dig – det kræver dog at du kan være i klubben mellem kl. 15.30 – 16.30.  

Når du kommer i klubben om mandagen:

·         Bekræft din tid og udskriv scorekort. (gælder ikke på match-dage)

·        Meld din ankomst – vi fra Intro er at finde på terrassen eller i restauranten.

·         Vær klar til at gå ud 10 minutter før din tee-tid, ved den røde låge, med egne bolde! 

·        Efter runden er der mulighed for at hænge ud på “hul 10” i klubhuset. Mange af os bliver og nyder en forfriskning eller lidt at spise – tjek gerne dagens menu og bestil, inden du går ud.

Afbud:

Bliver du blive forhindret, skal du afmelde din tid i Golfbox. Afbud på selve dagen sker via sms til Kristin (4031 4131) eller Jannie (2711 2770). Husk også at annullere din tid.

Månedsmatch

Den sidste mandag i måneden spiller vi vores populærere scramble match, her er mødetid kl. 16.15, hvor vi samles ved den røde låge for udlevering af holdkort og regler. Gunstart er kl. 16.40 på forskellige huller. Efter matchen er der fællesspisning og præmieoverrækkelse. Tilmelding skal ske via Golfbox.  Tilmelding slutter torsdagen inden kl. 16.00, du kan allerede nu tilmelde dig ved at gå i Golfbox- under turneringer – finder du ‘Introgolf månedsmatch’. 

Par 3 banen

Til dig som er i gang på par 3 banen, er der at sige, vi glæder os til at byde dig velkommen, og hjælpe dig videre på vej mod din banetilladelse.

Til sidst er er blot at sige – sæt kryds i kalenderen d. 28. juni, vores sjove og hyggelig social klubturnering, som er for alle medlemmer i KGK, er ved at blive planlagt, og vi håber at se rigtig mange af jer. 

I kan som altid følge KGK på hjemme siden https://www.kgkgolf.dk/, og  Facebook grupperne ‘Københavns golf klub’, eller ‘KGK Introgolf’.

Mange hilsner 

Introkomiteen 

 
Foto af Matthew Neely
 
 

 

Holdturneringen, Landsfinale U16A. 29. september

Næstved lagde flot vejr og bane til sæsonafslutningen for drengeholdet, som i landsfinalen skulle møde mestrene i Vest fra Trehøje, som tilmed var forsvarende Danmarksmestre fra 2023 – hvilket deres T-shirts bar prægning af. Unægtelig en hård modstander for drengene. Der var god support fra næsten hele KGK-holdet i Næstved, og det blev virkelig en højdramatisk finale.

Dagen startede desværre uheldigt ud, da en Trehøje-spiller forvred knæet under opvarmning og måtte trække sig fra den første single i store smerter. En kedelig måde for KGK at komme tidligt foran på, og 2-0 er som bekendt en farlig føring.

KGK’s anden single startede nervøst fra land og måtte afgive første hul. Det blev dog allerede udlignet på andet hul med en birdie, og så var der ellers lagt i kakkelovnen til en match, som vil blive husket længe på begge sider af Storebælt – tør vi godt sige. KGK kom 3 up ved turnen, hvor de svære greens afgjorde de fleste huller til KGK’s fordel på baggrund af en glohed putter og flere ”fugle” til regnskabet. Deres udsendte koncentrerede sig derfor for en stund om foursomen i nogenlunde vished om en sikker føring til singlen. Foursomen var i vanskeligheder gennem hele formiddagen, og der var brug for støtte. På 9. kom Trehøje omvendt i vanskeligheder omkring den svære green. Det virkede til, at KGK kunne komme tilbage i matchen og få udlignet til A/S. Hulspil er en finurlig størrelse, når man vejrer en fordel. Hvor der var udsigt til udligning, blev det i stedet omvendt en KGK-gummiarm og 2 ned!

Det virkede som om ingenting ville gå foursomens vej, så koncentrationen måtte igen tilbage på singlen, som reelt kunne afgøre sagerne. De tre huller 10-11-12 var nær blevet matchafgørende i singlen både på papiret og psykisk. Trehøje kæmpede sig super flot tilbage i en meget velspillet match. På 12. har Trehøje endda en 1-meters for at udligne matchen! Den blev dog misset og KGK-singlen bragte igen matchen på 2 up kort efter, og roen kunne indfinde sig lidt igen. Denne føring holdt til dormy 2 up. 17. hul måtte nervepirrende afgives på en flot birdie til Trehøje. Matchen skulle ned ad det svære 18. hul med vand i højre og out-of-bounds i venstre langs hele hullet. Uafgjort hul ville give KGK den samlede sejr. Trehøje rammer fra tee et træ, men bolden er spilbar. Pulsen steg, da KGK’s drive lander et par meters penge fra netop strafområdet i højre. Der blev spillet sikkert på green fra begge sider i regulation. Puttningen skulle afgøre det igen. KGK lægger for med et aggressivt putt for sejren til en 1m’s retur ned ad bakke. Trehøje-spillerens putt har retningen mod hullet, men rammer en ujævnhed for at stoppe lige præcis kort af – puha, næsten back-to-back birdies! KGK har dernæst puttet for den samlede sejr. Den kølle, der reelt har sikret KGK’s tilstedeværelse i matchen hele dagen, bliver afgørende igen. Denne gang sniger puttet sig via hulkanten uden om, og Trehøje har vitalt udlignet singlen. Den samlede match er nu ikke afgjort – men fuldstændig åben. En helt vanvittig udvikling.

Foursomen kommer tre ned tidligt på bagni, men kæmper sig forbilledligt tilbage på A/S, for så at må afgive et enkelt hul igen inden 17. Begge hold er på 17. green i to – dog uden at true hullet. KGK langt fra hullet og Trehøje med et mellemlangt nedadbakke putt. Så sker der to ting, der helst ikke skal ske sådan en dag og på sådan et tidspunkt. Gummiarmen vender tilbage til KGK. Hvorefter Trehøje kommer til at flytte bolden efter adressering. En længere regel-situation opstår, som potentielt kan afgøre hullet og matchen. I sidste ende betyder det ikke noget for udfaldet. Trehøje formår at samle sig og vinde 17. til en smal 2-1 sejr og dermed den samlede sejr 4-3. Heldigvis, fristes man til at sige. For er der noget, KGK ikke vil, så er det at vinde på en regel-afgørelse inde i klubhuset. Tankevækkende er det dog, hvor let man måske kan komme galt afsted i særdeleshed i hulspil.

Det er ikke sjovt at tabe, og det er bestemt ikke nemt at tabe på den måde. Omvendt er det med en pavestolt følelse fra alle omkring holdet, at KGK’s drenge giver de regerende Danmarksmestre kamp til stregen og reelt ærefuldt taber med – ja, kun ét sølle slag efter en hel sæsons golf. Timerne efter nederlaget blev ikke nemme for KGK’s dybt skuffede drenge. Med en flot 2. plads på landsplan er der dog mere end almindelig god grund til at lykønske drengene med en på alle måder formidabel indsats. Niveauet er blevet hævet hele vejen kulminerende på finaledagen. Vi håber, at drengene lige om lidt kan se, hvor flot deres præstation i virkeligheden er, brystet kan skydes frem og selvtilliden vende retur. Det er tæt i toppen; meget tæt – men drengene havde dygtigheden i at være der. En chance kan føles spildt. Men det er jo kun den første af mange chancer, og en værdifuld erfaring er opnået. Vi ser frem til 2025 med sommerfugle i maven! STORT TILLYKKE MED SØLVMEDALJERNE DRENGE – SUPER FLOT KÆMPET!

Billedet fra sejrsceremonien: Conrad von Holstein, Piet Saunte, Frederik Hove-Andersen, Philip Tiger Hamilton, Victor Holstein Arnesen, Johannes Noye Ostenfeld (fraværende Theodore McGregor)

Junior landsdelsfinalen, Holdturnering, Række U16A, Korsør 22/9-24

Her følger beretningen om landsdelsfinalernes afgørelse i DGU’s Holdturnering 2024. Det blev en dejlig, vindstille og solrig sensommer-søndag for KGK’s juniorer på Korsørs dejlige bane.

Semifinale. KGK-piger vs. KGK-drenge

Endelig oprandt formiddagen, hvor KGK’s to juniorhold skulle tørne ud mod hinanden i semifinalen om den videre færd i landsdelsfinalerne. Der var lagt godt i kakkelovnen i den forgangne tid omkring kønnenes kamp – pigeholdet mod drengeholdet. Matchen blev spillet på flot niveau med frisk tilgang men med stor respekt – ros til alle deltagerne! Begge hold stillede med stort set fuldt og veltrimmet hold, og der var grå hår til Holdkaptajnerne ift. holdopsætningen i de to matcher, da alle deltagere naturligvis skulle i kamp. Pigerne lagde hårdt fra land og vandt den første single 4-2. Det varede dog ikke længe, inden drengene svarede igen med at vinde næste single i præcis samme cifre. Så var det ned til foursomen at afgøre matchen endeligt. Drengene var oppe det meste af matchen, men kunne ikke rigtigt ryste pigerne helt af. På næstsidste hul faldt så den endelige afgørelse, da drengene formåede at hole et langt putt for singlesejr 2-1 og 5-2 samlet. I det regnskab ligger reelt meget få slags forskel!

Bronzekampen. KGK-piger mod Søllerød

Eftermiddagen indledtes med pigernes kamp for bronzemedaljer. De to singler blev hårdt besat af to langslående Søllerød-drenge med lavhandicap. På papiret hårde modstandere og nervøsiteten indfandt sig på både spiller og kaptajn-side. Det virkede til, at Søllerød ville afgøre sagerne hurtigt. Men det er hulspil. Pigerne satte sig på trods af oddsene hurtigt tungt på alle tre matcher. Første single afgjorde tingene på det ikoniske par-3 hul 16. til 3-2. Anden single afgjorde det ligeledes med 4-2 på selvsamme hul efter en vand-tur til Søllerød. Og da var medaljerne reelt allerede sikret. Til sidst var foursomen dormy 3 up og kunne slappe af. Det var kosmetisk, at Søllerød fik kæmpet sig (flot!) tilbage til A/S. Super måde pigerne formåede at rejse sig på og gøre ængsteligheden til skamme i kampen om bronze. Og heraf kan alle lære, at det ikke er handicap og længde, der afgør sagerne. Der er så mange andre facetter i golf. STORT TILLYKKE TIL PIGERNE MED EN FLOT OG FORTJENT BRONZEMEDALJE!

Guldkampen. KGK-drenge mod Korsør

I finalen skulle drengene spille mod hjemmebanefavoritterne fra Korsør, som havde cruiset i finalen om formiddagen. Det blev selvfølgelig neglebidende spændende. Korsør lagde fra land med en relativ hurtigt overstået 1. single 3-2 på – igen – 16. hul – et populært afslutningshul, som skilte fårene fra bukkene i gennem dagen. Men i de sidste to matcher havde KGK-drengene godt fat i modstanderne fra start – uden dog at kunne trække afgørende fra. I anden single var der et kort putt for at vinde hul og match på 16. green. Men nerverne begyndte at vise sig, og det blev hulkant ud (dén skulle være markeret og tålmodigt afventet). KGK kom dog dormy to up, men matchen måtte ned ad 17. hul. KGK lagde for med et tordenhug ned af fairway i position A1. Korsør-drengen mærkede presset og skyede sit drive, og der var således dømt fordel til KGK. Korsør-drengen kanonerede herefter en alt-eller-intet fuld 3. wood i nærheden af green. Fordelen forsvandt, da KGK-andetslaget ramte træet før green for at blive liggende kort af green. I mellemtiden blev foursomen afklaret til KGK’s fordel med en til sidst ret sikker 3-2 sejr (16. hul igen igen), og alle stimlede derfor sammen ved 17. green. Så var det op til indspil og putt i 2. single om matchen skulle ned ad 18 hul og potentielt i sudden-death. Et nervøst indspil og første putt gav en farlig 3m for bogey til KGK. Tilsvarende lavede Korsør-drengen ind og i på to sikre putt til samme bogey og afventede pænt udfaldet. Denne gang blev der vitterligt heller ikke tøvet. 3m puttet blev sænket efter ultrakort betænkningstid, og jubelscenerne kunne få lov til at bryde ud med 5-2 samlet til KGK. Guldmedaljerne var fortjent sikret på baggrund af den brede trup, gode kammeratskab og selvfølgelig utroligt godt spil specielt i de afgørende pressede situationer. ET KÆMPE TILLYKKE TIL KGK-DRENGENE MED GULDMEDALJE I LANDSDELSFINALEN. Men eventyret slutter faktisk ikke her. D. 28. september får drengene mulighed for en sidste ultimativ hæder i landsfinalen mod de tilsvarende mestre i vest fra Trehøje på Næstveds sea-side bane. Og hvorfor ikke gå hele vejen; der er rigeligt med tro på, at det sker! more to follow…

Fra alle i Juniorkomiteen, Trænere og Holdkaptajner skal der allerede nu lyde en stor tak til de unge mennesker for en meget flot sportslig sæson og ikke mindst for det vældige spillehumør, kammeratskab og gode respektfulde konkurrence i gennem hele sæsonen – bevares med en smule spas og løjer ind i mellem 😉 Vi glæder os til næste år, hvor der kan komme endnu flere hold og konstellationer i spil qua udviklingen i år, som virkelig har været helt utrolig. Det skulle vise sig at blive den moralske finale, da KGK-holdene mødte hinanden i landsdelsfinalen, og KGK kom med maksimalt udbytte derfra. Bedre bliver det ganske enkelt ikke. Super godt gået af alle!

På billedet de glade KGK spillere:

Johannes Noye-Ostenfeld, Piet Saunte, Theodore McGregor, Philip Tiger Hamilton, Victor Holstein Arnesen, Conrad von Holstein, Frederik Hove-Andersen, Antonia Noye-Ostenfeld, Sofia von Holstein, Ella Vittrup-Bertheussen, Signe Widlund, Cecilie Brandt Krenk.

Holdturneringen 2024, august-update

De glade vindere fra KGK Fra venstre: Philip Tiger Hamilton, Piet Saunte, Johannes Noye-Ostenfeld, Theodore McGregor

De glade vindere fra KGK, fra venstre: Philip Tiger Hamilton, Piet Saunte, Johannes Noye-Ostenfeld, Theodore McGregor

Så har junior-drengeholdet været i de sidste aktioner i holdturneringen for U16A Øst. Før sommerferien satte drengeholdet effektivt punktum for forårssæsonen/kvalifikationen ved at slå det andet tophold, Asserbo, i en kvalitetskamp på udebane. Da Asserbo tilmed snublede i deres andensidste puljematch endte det med en overbevisende puljesejr til drengene. Derfor gik turen d. 29 august i +30 grader til neutral bane i Greve for at spille play-off kamp mod Hjortespring om kvalifikation til landsdelsfinalen i Korsør d. 22 september. Det blev en nervepirrende dag for KGK’s udsendte! Bredden på holdet har gennem hele foråret gjort forskellen til KGK’s fordel, og det blev det igen denne dag. KGK vandt endeligt en tæt match 5-2 efter at en single gik hver deres vej. Foursome-matchen bølgede frem og tilbage. Men en nær hole-in-one fra KGK (2 cm) og lidt kludder hos modstanderen betød en sejr på sidste hul i foursomen til KGK.

Drengene har generelt fundet de afgørende slag frem på de helt rigtig og vigtige tidspunkter. Stærkt i erindringen står en eagle på sidste hul fra ca. 70m for at banke det sidste søm i kisten i en hjemmekamp mod Hillerød, hvor der måtte netop den slags til for at vinde. Så kvaliteten har været endog meget høj! Dermed kvalificerede drengene sig, fortjent, til – hvis kampprogrammet står til troende – at møde netop KGK’s pigehold i landsdelssemifinalen på Korsørs dejlige bane. Dvs. ud af 27 kæmpende hold i Øst, så er to ud af fire hold fra KGK i landsdelsfinalerne – pænt godt gået synes vi selv! Det er så både godt og skidt. Godt, fordi der er sikret et KGK-hold i selve landsdelsfinalen og dermed ”metal” til KGK. Skidt, fordi vores to hold ikke møder hinanden i selve landsdelsfinalen. Holdkaptajnerne har derudover grå hår i hovedet, for der skal jo udtages hold til både semifinale og finale/3.plads kamp, men der er så mange fortjente og dygtige spillere til rådighed. Luksusproblemer er også problemer. Skyttegravene er dog begyndt at blive gravet til kønnenes interne KGK-kamp 😉

Danmarks turneringens 2 weekend, 15 & 16 juni 2024 – 3 og 4 runde

Årets anden divisions weekend er til ende. Lørdagen var en kamp med meget regn og blæst, Søndag var klart bedre forhold. Her kommer en Update på weekendens resultater:

Dame holdet deler mod Kokkedal og vinder 10-2 mod Smørum

1 holdet Herrer taber hjemme mod Asserbo med 7-11 og deler mod et stærkt Hillerød 9-9

2 holdet herre taber begge dage

3 holdet herre taber begge dage

Senior holdet vinder mod Bornholm 13-0 og mod Gilleleje 9-4

Veteran holdet taber 4,5-8,5 mod Kokkedal og vinder i solen mod Simons 7-6

Superveteran holdet taber 6-7 mod Rungsted og tager revanche mod Søllerød idag 9-4

Tak til alle der spillet og kæmpet i dette vejr

Forza KGK


Junior Hold Turneringen 2024

Juni-opdatering på Junior Hold Turneringen (JHT) for U16.

Allerede nu kan vi notere en stor succes med årets JHT. Juniorerne har gennem hele forårssæsonen udvist en stor entusiasme og holdånd omkring JHT. Det er en fornøjelse at se, hvordan de hygger sig sammen indbyrdes på holdene og med modstanderne. Samt at der ligefrem er kø for at være med til holdkampene; holdkaptajnerne har måttet være hårde i rotationsprincipperne. Særligt bredden på drengeholdet har imponeret. Vi forventer at måtte stille med flere hold til næste sæson i JHT.

Også sportsligt har det været en super forårssæson. Efter sidste års lige-ved-og-næsten for begge hold, så har vi i år skruet op vindermentaliteten.

Pigeholdet har efter et tidligt nederlag til Smørum ikke set sig tilbage. Allerede inden sidste rundekamp på hjemmebane mod Kokkedal 6. juni har pigerne vundet deres indledende pulje qua bedst indbyrdes opgør mod puljens andet tophold, Dragør. Det var således kosmetisk, at pigerne tabte knebent til Kokkedal 4-3 i sidste kamp, efter i store perioder at have været foran. Men med en stærk slutspurt vandt Kokkedal. Man kan ikke vinde hver gang, men pigerne trak det længste strå i langt de fleste tætte kampe gennem sæsonen og derfor fortjent videre i turneringen.

Pigerne er direkte kvalificeret til slutspillet i Korsør d. 22 september, idet pigerne undgår en play-off kamp i Division U16A Øst. Tillykke til pigerne!

Pigeholdet har gennem sæsonen bestået af Cecilie Brandt Krenk, Signe Widlund, Ella Vittrup-Bertheussen, Antonia Noye Ostenfeld og Sofia von Holstein.

Drengeholdet har lagt ekstremt stærkt fra land med fire sejre af fire mulige. Drengene har derfor tidligt indtaget en klar førerposition i puljen og givet sig en del matchbolde i at afgøre sagerne og følge pigerne videre i turneringen som puljevindere. Matchen på hjemmebane d. 6 juni mod det andet mulige tophold, Asserbo, var første matchbold, men det blev desværre til første tabte kamp i kampagnen. Der venter derfor drengene en spændende afslutning i juni. Der er stadig gode muligheder for avancement. Det kræver minimum et point i sidste match mod netop Asserbo på udebane, eller at Asserbo sætter point til i deres sidste kamp.

Vi krydser fingre for drengeholdet!

Drengeholdet har gennem sæsonen bestået af Conrad von Holstein, Victor Holstein Arnesen, Frederik Hove-Andersen, Philip Tiger Hamilton, Piet Saunte, Samuel Ring, Theodore McGregor og Johannes Noye Ostenfeld.

Det har været umuligt at få samlet alle deltagerne til foto, så dét må vi satse på sker i Korsør til September 😉 Udpluk af holdene ses på billederne oven for.

Godt kæmpet af KGK´s super seje juniorer.