Den 31. december havde vi modtaget kontingent fra i alt 92 medlemmer. Det var en hel del færre end vi havde forventet, men heldigvis hjalp det at udsende en rykker til dem, der ikke havde betalt. Det resulterede i, at vi den 5, januar i år var på 103 medlemmer og således har taget afsked med 17 herrer. De 6 af dem har meldt sig helt ud af KGK og 5 af Old Boys Klubben. 1 er blevet ekskluderet og resten har vi så slettet i medlemslisten. Måske kommer nogle af dem tilbage, når de opdager, at de ikke kan tilmelde sig matcher på fredage i 2026?
Vi har fået 11 donationer – både bevidste og ubevidste, og de bidrag svarer til 12 gange kontingent, så den reelle nedgang er kun på 4 medlemmer rent økonomisk (inkl. det nye medlem i januar) – så bestyrelsen er meget glade for det endelige resultat og ser frem til en god sæson 2026.
2026 Årsprogram
Vi har den store fornøjelse, at vedhæfte årets spilleprogram.
Bestyrelsen har konstitueret sig
På årets først bestyrelsesmøde har bestyrelsen konstitueret sig som følger:
Formand Tommy G. Petersen
Kasserer Thomas Poulsen
GolfBox Bjørn Eliasen
9-huller Erik Hamre
Medlem Poul Birch
Suppleant Finn Krog
Suppleant Michael Elkiær Andersen
Finn Krog er trådt til som suppleant selv om han først kommer på valg i år. Det skyldes, at vi efter generalforsamlingen havde lidt udfordringer med at besætte en ledig plads i bestyrelsen.
Punkter vi behandlede på bestyrelsesmødet
1: Skal vi skifte bank?
2: Åbningsmatch uden betalt frokost
3: 9-huller spiller fra Tee 49 i 2026
4: Skal vi fortsat have speciel Åbningsmatch for 9-hullerne?
5: Nye format med A og B række
6: Skal vi have OOM for 9-huller og for 18-huller – eller kun én OOM?
7: Sidste frist er onsdag kl. 10:00
8: Bordet rundt
Beslutninger på bestyrelsesmødet:
Vi har de seneste måneder haft utrolige udfordringen med Nordea, som har lavet fejl på fejl og hver eneste gang har det krævet store anstrengelser at få det på plads. På bestyrelsesmødet her i januar havde vi derfor aftalt at beslutte om vi skulle skifte bank – og vores nye kasserer fik lov til at bestemme – og han ville give Nordea en sidste chance inden vi skifter til en anden bank. Vi fortsætter derfor med Nordea i 2026.
Vi åbner uden betalt frokost – det var noget vi gjorde efter Corona-nedlukningen fordi vi havde en større kassebeholdning end normalt.
9-hullerne har de senere år ikke været nok deltagere i starten af maj til, at vi kunne afvikle en identisk start som med 18-hullerne og flere 9-huller meldte sig til 18-hullers starten, så vi har besluttet ikke at have 2 sæsonåbninger fra i år.
9-hullerne spiller fra Tee 49 i år i alle matcher.
OOM vil i 2026 være todelt – således, at vi får en 9-hullers OOM-vinder og en 18-hullers OOM-vinder.
Endelig har vi besluttet, at fra i år så er det kl. 10:00 onsdag, der er sidste frist for tilmelding til matchen om fredagen, uanset hvem der er matchleder.
Årets udflugt til Sverige
I år skal vi på en endags udflugt i modsætning til sidste år, hvor mange overnattede på golfbanen. Vi har haft lidt udfordringer med at finde en bane, der var ledig og som samtidig var en super bane – men det er lykkedes til sidst og vi er derfor glade for at kunne oplyse, at vi den 28. august skal spille en Old Boys Match i Ljunghusen Golfklubb med første start 09:00 og efterfølgende frokost. Mere om klubben her: https://www.ljgk.se/ljunghusens-gk/
Normalprisen er 1.500 SEK – og vores pris er 1.200 SEK (ca. 840 DKK med dagens kurs). Vi gør som sidste år og lader hver enkelt betale sin greenfee ved ankomsten – men kun for de, der har modtaget en bekræftelse på deltagelsen. Vil du gerne med, så skriv til formanden. Der er et begrænset antal pladser. Fælles frokost efter runden er som altid betalt af klubkassen.
Nyt medlem
Vi har her i januar budt hjertelig velkommen til KGK medlem 1-2275 Christian Ingemann Petersen som nyt medlem i Old Boys.
Fødselsdagsvin
Vi har tradition for at udlevere en flaske vin til de af vores medlemmer, som har ’rund’ fødselsdag og i år skal vi sige ’tillykke’ til hele 23 medlemmer.
Vinterturneringen
Der har ikke været spillet ret mange matcher her i januar. Den eneste blev afviklet torsdag den 22. januar og spillerne kunne oplyse, at det var en MEGET kold omgang :-).
Der er ca. 50 dage tilbage til at få spillet de resterende matcher og når man det ikke, så bliver man taberdømt, som reglerne foreskriver.
Fødselsdag

Den 4. februar fylder 1-2132 Erik Schreiner 80 år
Vi sender en hilsen på dagen.
Februar:
I næste måned kan du se frem til en invitation til Åbningsmatch 2026, som afvikles fredag den 27. marts.