Uge 16 (13.-19. april 2026)
Det er første uge uden måttepåbud. Husk venligst at medbringe en divot bag med topdress ved starterhuset, så vi sammen kan holde banen flot,
Skulle det mod forventning ske, at der mangler sand i poserne – har vi placeret en beholder, hvor man er velkommen til at fylde sin pose op.
Derudover renoveres bunkerkanter på udvalgte greenside bunkers på hul 14 og 4. I den forbindelse kan der forventes spil til provisorisk green i tidsrummet 06.00–14.00.
I løbet af ugen vil fairways også blive eftersået.
Kig op og respekter altid greenkeepernes anvisninger.
Uge 17 (20.-26. april 2026)
I størstedelen af ugen vil fairways blive topdresset. Det er en omfattende opgave, som kræver meget kørsel. Greenkeeperne gør deres bedste for at tage hensyn, men der kan opstå situationer, hvor enkelte huller må lukkes midlertidigt for at lette arbejdet.
Vi har efterhånden i flere år selv stået for opgaven in house, og vi er blevet rigtig dygtige til det.