Følg os på Instagram

Something is wrong.
Instagram token error.
Hent flere

Spil golf året rundt i den idylliske Dyrehave

 i Klubben, Nyheder og tilbud

Skandinaviens første golfklub byder nye medlemmer velkommen

Københavns Golf Klub (KGK) har altid været eftertragtet med sin helt specielle beliggenhed og sin stolte historie, og den position har KGK fastholdt ved konstant at investere i faciliteter og aktiviteter. Netop nu er der for første gang i mange år ingen venteliste, og nye medlemmer kommer til.

Der er ca. 1100 medlemmer i KGK med golfspillere i alle aldersgrupper og handicapniveauer. Klubben lægger stor vægt på at være en familieklub, hvor børn, forældre og bedsteforældre kan mødes i et hyggeligt fællesskab, hvor alle hilser på hinanden. Golf er en af de få fritidsinteresser, hvor vi har det sjovt sammen og måske endda konkurrerer på lige vilkår, uanset alder, køn og færdigheder.

Du kan sikre dig en plads nu

KGK optager nye medlemmer fra til 1. januar 2020, hvilket er en unik mulighed, da klubben tidligere har haft mere end 10 års ventetid på medlemskab. Du kan sikre dig en plads til 2020 eller senere, hvis du skriver dig på klubbens venteliste ved at kontakte sekretariatet på kgk@kgkgolf.dk.

Golfbanen er omgivet af Dyrehavens fantastiske natur og dyreliv. Tæt på byen, og alligevel langt væk fra stress og jag. Banen falder naturligt ind i landskabet og giver en links-inspireret oplevelse, der er en oplevelse for spillere på alle niveauer. I KGK kan vi spille til rigtige greens tolv måneder om året, og der er derfor aktivitet i klubben året rundt. Sommer som vinter er der liv i den hyggelige restaurant med lunende brændeovn og kig ud over 1. og 18. tee. Det er muligt at få en starttid de fleste af ugens dage, dels fordi der er et begrænset antal klubber i klubben, dels fordi vi har valgt, at der skal være plads til det spontane golfspil.

I KGK er vi stolte over vores store juniorafdeling med omkring 115 piger og drenge under 18 år. Juniorerne er vigtige for klubben, de skaber et godt fundament for fremtiden, og derfor sikrer vi et attraktivt juniormedlemskab, som blandt andet omfatter en ugentlig fællestræning, ugentlig torsdagsmatch og tre årlige juniorcamps, hvor børnene samles. Især sommerlejren er en kæmpe succes, hvor mere end 60 børn igennem 5 dage hygger og bliver gode venner, mens de bliver endnu dygtigere til golf.

Vores Intro afdeling sørger for, at du føler dig taget rigtigt godt imod som nyt medlem.  Vi har et velfungerende og velafprøvet forløb, der helt naturligt får nye medlemmer til at blive en del af fællesskabet. Uanset om du er øvet golfspiller, eller du er helt ny i sporten og skal låne køller for at komme i gang, kan KGK imødekomme dine ønsker fra dag et.

Priser og medlemskab

Medlemskabet er opdelt i fem kategorier og med følgende årskontingenter for 2020:

  • Fulltime (fra 26 år) 8.200 kr.
  • Ugedagsmedlem 5.825 kr.
  • Ungsenior (fra 19-25 år, eller indtil 30 år hvis du er SU-berettiget) 5.100 kr.
  • Junior (til og med 18 år) 2.600 kr.
  • Passivt medlemskab 1.100 kr.

Vi tilbyder gratis spil resten af 2019 ved bindende indmeldelse pr. 1.1.2020.

Det er KGKs ambition, at årskontingentet skal være attraktivt i forhold til andre golfklubber i området. Vores kontingent har i mange år været lig med eller lavere takket være en solid økonomi via et stabilt medlemstal.

Når du accepterer medlemskab af Københavns Golf Klub, skal der betales et indskud på 15.000 kr. Indskuddet kan også betales over enten 3 år (5.500 kr./år) eller 5 år (3.500 kr/år), hvis det ønskes.

Bliver du medlem, viser klubbens medarbejdere dig rundt og bagefter giver vi en kop kaffe, gerne på den smukke terrasse med udsigt til 1. og 18. hul.

Klubbens trænere finder du i klubben alle ugens dage, og vores kontor og shop har åbent i sæsonen mandag-torsdag fra 07:30-17:30, fredag 07:30-16:30 samt weekender fra 07:30-15:00. 

Kontakt venligst Københavns Golf Klubs direktør, Christian Tage Nyvang Hansen på mail cth@kgkgolf.dk eller telefon 3963 0483, hvis du vil vide mere om, hvad vi kan tilbyde dig som medlem i KGK.

Vi glæder os til at byde dig velkommen