Skip to content

Banestatus april

Vigtige (gen-) åbningsdatoer:

29/3: Drivingrange og boldmaskinen åbner for sæsonen. Der skal stadig anvendes måtte.

29/3: Par 3 banen åbner.

6/4: De pæne teestedsklodser kommer ud på banen. Mest til glæde for hjortene.

9/4:: Træstænger og friske hulkopper kommer på banen.

10/4: 1. og 18. green tages i brug igen til åbningsmatchen

10/4: Måttepåbud på banen ophæves. Vi spiller dog stadig med oplæg. Se regler i starterhuset.

Vi har haft nogle rigtigt gode arbejdsuger med tørt greenkeepervejr. Koldt har det været så den længe ventede forårstilvækst, der skal få os væk fra vinterforholdene lader vente på sig, men vi er på vej og det er skønne forhold at gøre banen klar til en ny travl sæson i.

Vores genopretning af fairways fortsætter. Årets topdress er gennemført med et lidt mindre lag sand end tidligere år. Så skal vi traver rundt i kortere tid i sandørkenen. Fairways er eftersået og gødet.

1, 18 og puttinggreens er alle blevet prikket, eftersået og topdresset første gang. Der følger mange flere af disse ture på disse greens for at få dem fri af vinterens sygdomsangreb.

Teesteder er prikket, eftersået og topdresset. Samme tur har det store teested på drivinggrange fået.

Greens, greensomgivelser, tees, fairways og bunkerskanter er alle blevet gødet – lige klar til weekendens vederkvægende regn.

April kommer ikke til, at byde på de store forstyrrende plejeopgaver. En enkelt prik-efterså-topdress på greens og omgivelser er planlagt, men det vil stadig være et blidt indgreb. Ellers begynder klippeopgaverne så småt med først greens, derefter tees og sidst vores fairways.

Vores nye boring bliver færdiggjort i april. Forvent nogle dage hvor alle spiller fra tee 45 på 10. hul så brøndborerne har arbejdsro.

Som altid: Husk at ret dine nedslagsmærker op, brug måtte og senere rør/pose med divotmix. Kig bagud og se om din bold ikke burde lukke igennem. Vi er mange på banen så spilleflow er en udfordring.

God fornøjelse.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email