Følg os på Instagram

Something is wrong.
Instagram token error.
Hent flere

Blæsende, men hyggelig udflugt

 i Tirsdagsklubben resultater

De fleste af os havde fortrængt, at vi for 4 år siden spillede Ljunghusen i regn og blæst. De to sidste år, vi har besøgt klubben, har det nemlig været dejligt solskin. Men i år blæste det en halv pelikan på alle 18 huller.
Tirsdag den 3. september startede ellers i tørvejr, da 41 af Tirsdagsklubben medlemmer stod klar ved bussen kl. 7.35 og små to timer efter stod kaffen klar i Ljunghusen. Den hurtige kørsel gjorde, at vi havde tid til at ”rippe” proshoppen for tøj, hvilket også er blevet en tradition.I år spillede vi en lidt anden sløjfe end vi plejer, nemlig de 9 ældste huller og de første 9 huller på den nye bane. På den måde fik vi rigeligt med vand, både den fra oven og fra de talrige småsøer.
Efter matchen blev der serveret lækker kylling med svampe og hvidvinssovs.
Matchen blev afviklet som stableford i 2 rækker og dagens vindere blev:
A-rækken: Nr. 1 Anette Brock 33 p. Nr. 2 Birgit Peitersen 31 p. Nr. 3 Anita Näsberg 30 p*.
B-rækken: Nr. 1 Else Bjerg Pedersen 37 p. Nr. 2 Nina Kai Nielsen 32 p. Nr. 3 Berit Bugge Friis 29 p.
* Laveste handicap.
9-rækken blev vundet af Anette Fabrin.
Dagens klappepræmier var bolde, som unægtelig faldt på et meget tørt sted.

Hjemme er der ingen egentlig match, men 9 rækken var mødt talstærkt – 12 deltog -og det udløste en ugepræmie til nr 1. Britt Roust Jæger med 14 p. Nr. 2 blev Pernille Stage med 12 p. * og nr. 3 Grethe Backer også 12 p.

Matchen 10. sept. blev aflyst
De første 3-4 hold startede optimistisk til tiden tirsdag 10. sept., men kom efter en times massiv regn drivvåde tilbage til klubhuset. Her sad en lille håndfuld damer, der havde udskudt starten og drak kaffe og hyggesnakkede.
Senere, da det blev tørvejr ved 11-tiden, gik 12-14 stykker ud og spillede, dog kun for motionens skyld. Matchen var aflyst.
På gensyn tirsdag 17. sept.

Dagens vindere i Ljunghusen Øverst fra v.: Nina Kai Nielsen, Birgit Peitersen, Anette Brock, Anita Näsberg, Anette Fabrin. I første række Else Bjerg-Pedersen – med nyt handicap – og Berit Bugge Friis.