Vi oplever desværre stadig Old Boys, som ikke kan finde ud af at afmelde sig i Golfbox og heller ikke kan finde ud af, hvem der er matchleder. Vi bliver derfor nødt til at gøre opmærksom på dette – endnu en gang:
Afbud før startlisten er udsendt:
Gå ind i Golfbox under ’Klubturneringer’
Find den pågældende dato og tryk på ’Tilmeld’
Du får 3 valgmuligheder – vælg ”SLET” og din tilmelding er slettet.
Afbud efter startlisten er udsendt:
Gå ind i Golfbox under ’Klubturneringer’
Find den pågældende dato
Du får derefter formentlig et billede frem, hvor der står ”Leaderboard” med 3 streger til venstre for.
Tryk på de 3 streger
Vælg ”INFO” og der kommer et billede frem, hvor der nederst til højre står ”Kontaktpersoner” – vælg Kontaktpersoner, og du kan se, hvem der er matchleder.
Skriv til matchlederen, som så sletter dig i matchen.
Det har på mange måder været en ekstraordinær måned 😊
Resultater i maj
1 maj
Vi var særdeles heldige med vejret, som var vidunderligt til golf. Sol, masser af sol, høj blå himmel og næsten ingen vind. Det var Store Bededag og måske den sidste gang vi får lov til at spille på Store Bededag, for tunger i de nuværende regeringsforhandlinger siger, at Store Bededag måske bliver en helligdag igen?
Resultaterne i de 3 grupper blev:
9-huller blev vundet af Søren Juhl Hansen med 20 points foran Henrik Pedersen også med 20 points og Niels Holst Laursen med 18.
Gruppe A 18-huller blev vundet af Michael Gerlif med 37 points foran Arve Sund med 36 og Erik Schreiner også med 36.
Gruppe B 18-huller blev vundet af Lars Monrad-Gylling med 40 points foran Søren Kyllebæk med 39 og Mikael Randel med 37. Medlem 1-540 blev efter matchen diskvalificeret for at have spillet fra forkert Tee-sted. Man skal huske, at man spiller fra det Tee-sted man selv har valgt da man tilmeldte sig matchen uanset, hvorfra de øvrige spillere i flighten spiller fra!
8. maj
Vi startede 30 minutter tidligere for at være sikker på, at vi kom rundt inden Dansk Senior Golf afviklede en match kl. 13:00. Vi var atter begunstiget af dejligt vejr og det resulterede i flotte scores. 9-hullerne blev vundet af Finn Krog med 20 points foran formanden med 19 (2 stregede huller) og med Ditlev Bondesen med 18 points.
18-hullerne spillede 2. afdeling af 2026 Tee Mesterskab fra Tee 57 og vinder blev Jon Dyhre Hansen med hele 43 points foran Jørgen Ib Hansen med 38 og Bjørn Eliasen med 35 points.
15. maj
Endnu en herlig dag med sol og ingen regnbyger. Scores var lidt lavere end ugen før og i Gruppe A og B havde de to første i hver gruppe, nøjagtig den samme total score.
9-hullerne blev vundet af Niels Holst Laursen med 20 points foran Theis Jensen også med 20 points og med Erling Kjølhede på 3. pladsen med 17 points.
Gruppe A blev vundet af Christian Strandgaard med 37 points foran Ulrik the Eagle Andersen-Alstrup med 36 og Arve Sund med 34 points.
Gruppe B blev vundet af formanden med 37 points foran Søren Kyllebæk med 36 points og Mikael Randel med 35 points.
22. maj
En runde i overskyet vejr og ikke så varmt som forventet – men alle kom rundt.
Vinder i Gruppe A blev Jens Taarnhøj med netto 71 slag foran Carsten Jensen med 722 og Erik fabrin med 73 slag. Rødvinen gik til Finn B. Allingstrup, Stig Baungaard og Michael Gerlif.
Vinder i Gruppe B blev Nils Juhl Andreasen med netto 67 slag foran Søren Kyllebæk med 68 og Niels M. Andersen med 77 slag. Vinen gik til Steen Mahneke, Jesper Bramming og formanden 🙂
9-hullernes match blev vundet i suveræn stil af Jørgen Friis med netto 27 slag foran Kaj Møller Hansen med 37 og Christian Ravn også med 37 slag. Vinen tog Theis Jensen, Henrik Lund og Carten Buhl Trosborg sig af (Carsten var gået hjem da han skulle have vin, så den røg tilbage i vinskabet – vi siger ’tak!’
29. maj – matchen mod Hornbæk
Hornbæk har fået ny formand og han havde valgt et lidt anderledes format end vi tidligere har benyttet. I stedet for at spille om hvert hul, så skulle hvert hold notere den bedste score på hvert spillet hul og så var det summen af alle scores for alle KGK Hold og Hornbæk Hold, som afgjorde matchen. Om vi vil gentage formatet i 2027 afhænger helt af, om det kan lade sig gøre at sætte matchen således op i GolfBox. Næste år spilles matchen på hjemmebane fredag, den 21. maj.
Resultatet blev, at VI VANDT POKALEN med en ”overlegen” total score på 481 points mod Hornbæks 477 points.

(Pokalen er ’hjemme’ igen – tak til Helle Correll for foto)
Tak for hjælpen til disse brave spillere og hold:
| Medlem | Dame | Medlem | Herre |
| 1-3010 | Helle Correll | 1-1 | Tommy G Petersen |
| 1-1884 | Annette Halken | 1-3408 | John-Allan Holm |
| 1-2376 | Vivi Rasmussen | 1-2275 | Christian Ingemann Petersen |
| 1-271 | Elsebeth Siim | 1-2738 | Michael Gerlif |
| 1-1855 | Lone Bech | 1-1971 | Christian Ravn |
| 1-248 | Berit Bugge Friis | 1-2198 | Lars Høhne |
| 1-1369 | Karen Munk Christensen | 1-2708 | Michael Elkiær Andersen |
| 1-2081 | Anne Grene | 1-2408 | Jens Frederik Hansen |
| 1-2422 | Anita Näsberg | 1-2496 | Arve Sund |
| 1-2050 | Anette Brock | 1-2589 | Michael Laursen |
| 1-1021 | Eva Trosborg | 1-3022 | Nils Juhl Andreasen |
| 1-1719 | Ulla Allerup | 1-912 | Christian Geisler |
Bedste KGK Hold blev Anne Grene og Jens Frederik Hansen med en imponerende score på 48 points – det højest scorende hold af samtlige 24 hold. Næstbedste hold kom fra Hornbæk og lavede 45 points. Helle Correll og formanden kom på 3. pladsen med 43 points.

(Anne + Jens Frederik)
Nye medlemmer
KGK medlem 1-3589 Leif Rasmussen er nyt medlem i Old Boys fra 27. april. Tag godt imod Leif.
KGK medlem 1-3578 Stig Baungaard er også nyt medlem fra 11. maj. Tag godt imod Stig
KGK medlem 1-3581 Carsten Finn Raasteen er nyt medlem fra 11. maj. Tag godt imod Carsten.
KGK medlem 1-3582 Jacob Holm Pedersen er fra 18. maj nyt medlem. Tag godt imod Jacob.
KGK medlem 1-2590 Thomas Madsen er nyt medlem fra 20. maj. Tag godt imod Thomas.
Vi er nu 110 medlemmer i Danmarks bedste klub-i-klubben 🙂
Fødselsdag

1-912 Christian Geisler fylder 80 år den 2. juni
1-286 Bjørn Eliasen fylder 70 år den 27. juni
Juni
Formanden er Matchleder hele måneden.
Fredag den 5. juni er aflyst da det er Grundlovsdag.
Onsdag den 17. juni vil startlister være forsinkede og formentlig først udsendt i løbet af aftenen.
Den 12. juni spiller vi en Greensome Match og den 19. juni en Foursome Match inden vi slutter måneden af den 26. juni med en Modificeret Slagspil + 4-7-9. Til nye medlemmer: 4-7-9 betyder, at der er vin til nummer 4, 7 og 9 – det er vores måde at gøre det på, når vi ikke kan trække klappepræmier hver fredag.
Forskellen mellem Greensome og Foursome er den, at ved Greensome slår begge spillere ud fra Tee-stedet og derefter vælger man bolden hullet skal spilles færdigt med – man skiftes til at slå til bolden – ved Foursome beslutter holdet før runden, hvem der slår ud på lige og ulige huller. Igen skiftes man til at slå til bolden, når der er slået ud på hullerne. Hvis du er i tvivl om reglerne, så spørg formanden.
August
I uge 33 afvikler KGK sin Festuge 2026 og Old Boys har fået til opgave at stå for en match den 14. august. Vi har besluttet af afvikle 2 matcher på dagen – en for 9-huller og en for 18-huller.
9-hullerne spiller sin match som en Baglæns Gunstart på samme måde, som 18-hullerne gør det hver fredag, dvs. med start kl. 09:00. Matchen afvikles i Old Boys regi og der spilles 8 huller 1-4+15-18.
18-hullerne spiller en Greensome Match med valgfrit teested (skal vælges ved tilmeldingen) med Gunstart kl. 12:00. Matchen er åben for alle KGK-medlemmer. Matchfee 125 kr. Golfbox sætter holdene. Præmier skænkes af KGK. Efter matchen er der musik på terrassen (To Tosser på Tur) og præmieoverrækkelse for alle ugens matcher.
KGK arrangerer middag om aftenen, som kræver separat tilmelding og betaling.