Skip to content

Nyhedsbrev august 2022

(det flotte foto er taget af Jesper Lohse, takker)

 

Håber I har haft en god sommer?

Hermed nyhedsbrev med spændende aktiviteter efter sommerferien og meget andet.
Bh
Christian Tage Nyvang Hansen

 

Spørgeskemaundersøgelse restauranten
 
Tak til de næsten 300 medlemmer der besvarede vores spørgeskemaundersøgelse om restauranten udsendt 7. juli 2022. Hvis du ikke har nået at svare endnu, modtager vi stadig besvarelser. Klik her.
Konklusionen på undersøgelsen (indtil videre) er, at I som medlemmer er tilfredse med restauranten, men der er et ønske om flere grønne retter, at få luksus smørrebrødet tilbage (udskiftes hver måned) og en opgradering af det klassiske smørrebrødet med større variation. Ønsker vi forstår, tager imod og  har igangsat initiativer allerede fra sidste uge.
Slutteligt udtrykker vores medlemmer tilfredshed med drikkevareudvalget og servicen,
hvilket glæder os.
Spørgeskemaet bliver årligt tilbagevendende og evalueres sammen med vores hus- og restaurationskomité.
 

Nyt fra trænerne
Vil du forbedre dit boldtræf ? Vil du blive mere stabil til at ramme bolden korrekt? Vil du få bolden op og flyve hver gang ? 
Hvis du svarer ja på nogen eller alle af disse spørgsmål, så kom til en 2 timers TEKNIK-træning med Klas. Vi fokuserer på hvad der skal til for, at DU skal få et mere stabilt træf.
Du lærer hvad der skal til og hvilke øvelser du selv kan gøre for at lykkedes. Efter træning får du en video tilsendt med dine fokuspunkter, så at du lettere kan huske HVAD og HVORDAN du skulle træne. Vælg mellem 2 sessions og investér i dig selv og dit golfspil for at få mere golfglæde.

Fredag 1/9 kl. 13.00 – 15.00
Lørdag 2/9 kl. 12.00 – 14.00
Max 6 personer/ session
Pris: 500,-for en eller 900,- for at deltage ved begge 

Oskar og Klas forbereder lige nu KGK Academy Vintertræning og sender derfor snart invitation ud til at deltage i denne vinters træning. Glæd jer!

Hold øje med facebook og nyhedsmail.
Hvis du ønsker et privat forløb under vinteren kan vi selvfølgelig også klare det. Blot henvend dig til vores trænerteam, så laver de et individuelt forløb der passer dig.
Kontakt træner teamet:
 Klas Olssonklas@kgkgolf.dk
Oskar Almlundoskar@kgkgolf.dk
Vi glæder os til hjælpe jer med at blive endnu gladere for golfspillet.

Taylor Made fitting 7. september 13-17:00
Så er der igen mulighed for at blive fittet til Taylor Made lækre udstyr. Du kan booke tider mellem 13:00-17:00 onsdag d. 7.9. En fitting session tager ca. 45 minutter. Skriv til Christian for booking.

1-og 2-bolde frem til 8:30

Vi opfordrer igen 1- eller 2-bolde til at benytte de smukke morgener på banen til at komme hurtigt frem. Frem til 8:30 er der indsat 2 FIKTIVE greenfeespillere på alle de tider, for at indkere max. 2 spillere på disse tider.
 

Regler for gennemgang.

Et emne til stor debat blandt klubbens medlemmer er reglen om gennemgang, hvorfor vi her gengiver etikettereglen om gennemgang:
“Den primære regel for gennemgang er: ”Se dig tilbage”. Hvis en gruppe ikke har tabt afstand til gruppen foran, men det er klart at grup­pen bagved spiller i et hurtigere tempo bør gruppen straks opfordre gruppen bagved til at gå igennem. Dette gælder også i turneringer.”

 

Ombygning af restaurant

Som tidligere annonceret sætter vi en ombygning af klubbens restaurant i gang dette efterår, så den kan fremstå præsentabel til 125 års jubilæum i 2023. Arbejdet igangsættes pr. mandag d. 10. oktober. Per denne dato og frem til at arbejdet er færdiggjort, vil der blive lavet et midlertidigt setup i klubbens lounge. Her vil det være muligt at få et begrænset udvalg af mad og drikke igennem hele efteråret og vinteren. På udvalgte dage i oktober vil der være fyldt i loungen, når der afholdes klubturneringer og klub-i-klubben afslutning, men mon ikke vi finder plads til jer alle. Vi håber, at I imødekommer det midlertidige setup efter 10.10, som vi skal gøre vores bedste for at gøre til en behagelig oplevelse.

 

Kommende arrangementer

 

Stort tillykke til vinderne af Sprinter Cup. 

De kommende arrangementer med link til tilmelding ses nedenfor:
27.8-28.8. og 17.9+18.9.: Klubmesterskaber for Senior, Veteran og Superveteran.

Lad os se om vi ikke kan få afviklet ALLE rækkerne i år!
2.9.Åben Herredag. Stadig pladser til mange flere!
3.9.Bridgegolf. 11 par tilmeldt PT
17.9-18.9Klubmesterskab Damer og Herrer.
24.9.Ugeturneringens afslutning. Åben for medlemmer over 18 år med handicap 44,0 eller derunder.
Tilmelding til efterårsfourball er åben, så find en makker og spil hyggelige hulspilsmatcher henovre efterår og vinter.

 

Flotte sportslige resultater

Vi vil gerne opfordre alle vores medlemmer der har stor interesse i sportslige resultater at følge klubbens Facebook side, hvor vi jævntlig opdaterer om de største sportslige resultater fra klubbens bedste spillere. Som billedet viser vandt Magnus Becker Frederiksen DM for juniorer i juli måned.

Blot ét ud af de mange flotte resultater som vores elitespillere har præsteret i 2022.

 

Titleist fitting 7. oktober  9:00-15:00

Titleist lancerer den længe ventede nye TSR-serie i Danmark start oktober. Da vi er gode kunder hos Titleist, har vi fået mulighed for at afholde fitting dag fredag d. 7 oktober kl. 9:00-15:00. En fitting session tager ca. 45 minutter. Skriv til Christian for booking.
Ved evt. dårligt vejr rykkes eventet til Simgolf i Grøndalscenteret

 

Golfspilleren i centrum.

Tirsdag d. 30. august udsendes dette års Golfspilleren i Centrum undersøgelse. Vi er rigtig glade for jeres løbende feedback, men brug meget gerne 5-7 minutter til at besvare dette spørgeskema. Vi bruger i høj grad jeres svar til at vurdere vores indsatser og til at vurdere hvor vi skal forbedre os endnu mere. TUSIND TAK.

 

 

Top Nordic Golf og GLFR medlemsapp


Klubben har takket ja til at træde ind i Top Nordic samarbejdet sammen med bl.a. Esbjerg GK, Silkeborg GK, og mange flere klubber i hele norden. Konceptet tilbyder muligheden for at spille op til én gang årligt på 4 af banerne i TNG gratis.

Vi kommer retur med en infomail, når booking system er oprettet korrekt.
Derudover lancerer vi snarest en KGK app via GLFR. Flere af kender nok GLFR som en rigtig god app til baneguides m.v., men den kan meget mere. Info kommer snarest.