Skip to content

Livets Gang i KGK Old Boys Klubben i januar 2023.

Kontingent status

Da klokken slog kl. 24:00 Nytårsaften kunne vi konstatere, at 87 havde betalt deres kontingent og at 7 havde betænkt klubkassen med en donation på mellem 100-300 kr. pr. donation. Det siger vi selvfølgelig tusind tak for! Hertil kommer så også 4.250 kr., som blev doneret af sidste års deltagere i golfrejsen til Irland.

I januar er der så kommet yderligere 10 indbetalinger, så vi er endt på 97 medlemmer og baseret på de samlede indbetalinger, har bestyrelsen justeret budgettet for den nye sæson, så den afspejler det kontingentbeløb, der er indbetalt. Vi har dog budgetteret med et underskud i år, og det kommer til at holde.

Nyt medlem

Vi modtog kort efter Jul en indbetaling fra KGK medlem 1-2784 Philippe Chanut

Vi byder Phillippe hjertelig velkommen.

Intro søger mentorer – er det dig?

Introgolf, som er golf for nye KGK-medlemmer – både øvede og nybegyndere – søger mentorer, som kan gå rundt med de nye medlemmer.

Der spilles fra slut april til medio september, hver mandag 9 huller typisk efter kl. 16:30 og sidste mandag i måneden spilles en Scramble-match med middag, hvor mentorer spiser gratis. Man bliver spurgt hver måned, hvilke dage man kan deltage.

Kunne du tænke dig at være mentor i år, så svar venligst på denne mail til formanden, som også sidder i Introkomitéen.

Årets udflugt

I år skal vi en tur til Lund i Sverige og spille Lunds Akademiska Golffklubb i naturreservatet Kungsmarken. Invitation følger senere.

Vinpræmier i 2023

Vi har besluttet i år, at indkøbe forskellige vine i stedet for kun en til to slags. Der vil både være franske, italienske, spanske og måske også sydafrikanske. Glæd dig.

Fødselsdage

1-2617 Anders Scheuer Nielsen fylder 75 år den 14. februar

1-2578 Mogens Hugo fylder 80 år den 24. februar

Vinterturnering

Vi har desværre modtaget besked fra Niels Kofoed om, at han er blevet skadet og derfor har måttet trække sig fra turneringen. Vi ønsker Niels alt det bedste for en hurtig tilbagevenden til fredagsgolfen.

Med baggrund i Niels’ afbud til turneringen, har vi besluttet at nulstille alle matcher, som Niels har nået at spille.

Der er god aktivitet i 2 af 3 rækker – kun C-rækken, hvor 9-hullerne spiller, er der ikke så aktivt.

Venlig hilsen

Bestyrelsen for Old Boys

Københavns Golf Klub

Københavns golf klub logo