Følg os på Instagram

Something is wrong.
Instagram token error.
Hent flere

Unormale baneforhold

 i Banestatus, Ikke kategoriseret

Vi er kommet ind i en periode af sæsonen hvor spilforstyrrende dele af naturen kommer til syne. Og der tænkes ikke på rough i denne omgang. Der er hakkende krager, blomstrende svampe og hjorte der leger og slås på greens. Alle tre forhold er naturlige og er sæsonbetonede. Men specielt kragernes graven er irriterende.

Kragefugle graver lystigt efter larver på golfbanen. Lige nu ligger der masser af store larver tæt på overfladen hvor de lever af bl.a. græsrødder. Det er en god og nem fødekilde for kragerne, men desværre er sidstnævnte ikke gode til at rydde op efter sig. Hver morgen mødes greenkeeperne af opgravet tørv på flere fairways og forgreens, men det kan også forekomme på greens. Vi udbedrer skaderne i løbet af arbejdsdagen, men I vil kunne opleve, at vi ikke har nået at reparere skaderne eller at de er opstået efter arbejdstid.

Skader af denne art vil forekomme indtil larverne søger længere ned i jorden, dvs. 1 måned til 2 endnu afhængigt af temperaturen. Der indføres derfor d.d. følgende lokalregel:

“I det generelle område behandles områder med skade, forårsaget af fugle, som areal under reparation, hvorfra der er mulighed for lempelse uden straf efter Regel 16.1b”

(Men gene eksisterer ikke, hvis skaden kun er til gene for spillerens stance.)