KGK AM/AM

KGK AM/AM vinderne

Lørdag den 5. september blev en fantastisk dag på golfbanen, hvor mange glade medlemmer støttede op om klubbens divisionsspillere, og divisionspillerne gav store oplevelser retur til alle medlemmer.
Vores sponsor Peer Ericson IDW display/Strøm & Borg støttede med flotte præmier og medvirkede derved til at overskuddet og støtten til divisionspillere/eliten blev optimeret.
Restauranten sørgede for en lækker buffet som vi kunne nyde, mens de stolte præmievindere blev lykønsket.

Stort tillykke til:

Nærmest pinden hul 12: Kasper Becker Steffen
Nærmest pinden hul 16: Jan Becker Steffen
Nærmest pinden hul 9 i andet slag: Anita Näsberg
Længste drive hul 4: Eva Trosborg/Magnus Becker

Holdvinderne i flotte scores

  1. plads: Mette Dam, Pernille Nordby, Jan Becker Steffen og
    divisionsspiller Kasper Becker Steffen
  2. plads: Anita Näsberg, Vibeke Leschly, Ib Jacobsen og
    divisionsspiller Henrik Stougaard Mønsted
  3. plads: Jannie Steffen, Ib Thykær, Peter Daniel Strøm og
    divisionsspiller Nikolai Becker Steffen

Tusind tak for jeres støtte
til sporten i KGK

Tusind tak til Pernille for at sørge for morgenkaffe, tak til Oskar for den store hjælp på banen og ikke mindst tak til alle i Elitekomiteen for at matchen blev etableret – forhåbentlig som et tilbagevendende event de kommende år.

En stjerne er født

af Jan Fabricius-Bjerre

Det var en skøn sommermorgen, da vi mødtes på P-pladsen på Kokkedals Golfklub, hvor KGK-damerne skulle spille mod Asserbo bedste damehold.

Holdet havde dagen forinden fået ærgerlige tæv af Furesø, et hold vi burde have vundet over, hvis vi havde haft lidt held med på vores side.

Denne morgen havde vi i startopstillingen valgt at tage vores debutant fra gårsdagens spil mod Furesø med på holdet, og sat hende til fuldt program – 2×18 huller!

Lidt af en mundfuld at blive udsat for, når man dagen forinden havde tabt 4. singlen med 5/3. Og Asserbo var et meget stærkere hold….

Den talentfulde debutantspiller var Benedicte Brent-Buchholz, 13 år og med et handicap på 7,7 – imponerende.

Spillet i foursome mod Asserbo startede fuldstændig fantastik. Benedicte var sat sammen med Julia Talvela og de lagde fra kaj med fuld damp mod Karen Fredgaard (handicap +4,1) og Daniella Rønn Gyoni (handicap 3,5). 3 huller spillet og Asserbo var i knæ, 3 nede.

Sjældent har jeg set så sprudlende og underholdende spil. De to KGK-juniorer gik på vandet og Benedicte havde absolut sin del af en sjældent set start mod nogen af Danmarks bedste voksne amatørspillere.

Men man ligger ikke som nr. 77 på World Amateur Golf Ranking, som tilfældet er for Karen Fredgaard, uden at man har et større klinge man kan sætte kæden på, når problemerne melder sig. Men inden det skete, var der kommet forstærkninger til. Asserbo havde fået fore-caddie.

Og så skete det forudsigelige – Asserbo begyndte at dele og dernæst vinde huller. Og da matchen var overstået, havde Asserbo vundet 6/5.

Men Benedicte var ikke knækket.

Benedicte skulle efterfølgende spille 3. single, og igen imod Daniella. Med stor autoritet, og spil uden mange fejl, kæmpede Benedicte for den sejr hun stadig mente, hun havde fortjent på Damernes Divisionshold. Og under deres spil opstod flere ”sjove” episoder der fortæller om et kæmpetalent med en fantastisk personlig psyke.

På 3. hul spørger Daniella om Benedicte giver et put på 40 cm. NEJ – lød det tilbage, og Daniellas øjne lynede. Hvad bildte sådan en opkobling sig ind…- ingen respekt for en ældre erfaren divisionsspiller.. Daniella gjorde sine rutiner, koncentrerede sig og sendte bolden hårdt i bagkant for at statuere sin overlegenhed. Og så begyndte den del af golf spillet som alene kommer med erfaringen, det psykologiske. Men Benedicte var iskold, hun lod sig ikke påvirke af Daniellas ”drillerier”, og fasthold i stort set alle de efterfølgende huller, at modstanderens bold skulle i cuppen før regnskabet kunne gøres op.

Og Benedicte fik lov til at kæmpe, for Daniella ville vinde denne match for en hver pris. Men sådan gik det ikke. Benedicte holdt tungen lige i munden, lod sig ikke påvirke af modspilleren og de udfordringer som spillet gav, og gav ej heller efter for det pres hun selv følte der var på hende. HUN VANDT fortjent 3/2 over Daniella der til sidst måtte bøje sig i støvet for den unge komet.

En KGK-stjerne er født.

En stolt kaptajn, Jan Fabricius-Bjerre

Klubmestre 2019

Klubmestre 2019:

Damer: Eva Fabricius-Bjerre

Runner-up: Katrine Roepstorff

Herrer: Morten Toft Hansen

Runner-up: Nikolai Becker Steffen

Senior Herrer: Søren Brøndholt Nielsen

Runner-up: Claus Bloch Thomsen

Veteran Herrer: Hans Ole Voigt

Runner-up: Henrik Vilhelm Nielsen

Superveteran Damer: Mari Anne Woll

Runner-up: Mihoko Winther

Superveteran Herrer: Nils Worsaae

Runner-up: Hans Just

Der var mange tætte kampe, hvor flere af dem måtte ud i sudden-death huller. Tillykke til alle vinderne og godt kæmpet til runner-ups.

Venskabsmatch mod Falsterbo – Eliten viste vejen

8. juni var det tid til den årlige kamp mod Falsterbo GK.

Vejret bød på alt fra regn, skyet og sol og især vind hele dagen, hvilket er fantastisk til at spille på Falsterbo.
Morgenens foursome var en jævn kamp hvor det var 2-2

I singlerne viste vores gode elite KGK’ere vejen så KGK samlet vandt i alt 8,5-3,5.
En fantastisk golfdag med både god og mindre god golf.

I den sideløbende venskabsmatch for øvrige spillere måtte KGK desværre tage hjem med et nederlag, men en fornøjelse var det for alle.

Vi byder Falsterbo GK velkommen til os næste år, når vi vil forsvare trofæet.

Danmarksserieholdene repræsentere KGK på bedste vis

Tilbage i maj måned blev der afholdt første to runder af danmarksturneringen og KGK stod for flere gode resultater.

Ikke mindst vores damehold og vores juniorhold (2. hold i herrerækken). Disse to hold gjorde rent bord og vandt begge deres to matcher, så de står stærkt til den kommende matchweekend den 15. og 16. juni.

Samlet så resultaterne for weekenden i maj således ud (KGK scoren er nævnt først i alle resultater):

  • Dameholdet · 2. divison vest
    • Ude mod Esbjerg 6-3
    • Ude mod Vejle 7-2
  • Herre 1. holdet · 3. division øst
    • Ude mod Mølleåen 10-2
    • Hjemme mod CGC 4-10
  • Herre 2. holdet (juniorerne) · kvalifikationsrækken øst
    • Ude mod Ishøj 7-5
    • Ude mod Skovbo 8-4
  • Herre 3. holdet · kvalifikationsrækken øst
    • Hjemme mod Værebro 10-2
    • Ude mod Harekær 2-10
  • Senior 1. Hold · 2. division øst
    • Ude mod Dragør 7-7
    • Hjemme mot CGC 10-4
  • Senior 2. Hold · Kvalifikationsrækken øst
    • Hjemme mod The Scandinavian 0-14
    • Hjemme mod Fredensborg 6-8
  • Veteranholdet · 1. division øst
    • Hjemme mod Simons 5-9
    • Hjemme mod Søllerød 9-5
  • Superveteranholdet ·  1. division øst · forsvarende Danmarksmestre
    • Hjemme mod Helsingør 12-2
    • Ude mod Sorø 6-8

Vores forsvarende Danmarksmestre i Superveteranrækken går klart efter at forsvare titlen, og holdkaptajnen udtaler at de som sidste år, “blot” skal vinde de sidste 4 kampe. Held og lykke fra alle os andre i Team KGK.

Vores dygtige damehold som repræsentere os i det jysk/fynske gør det som skrevet også super godt og deres holdkaptajn har oven i købet sendt os en lille beretning fra deres tur til Esbjerg/Vejle til inspiration for alle os KGK’ere:

Dameholdet i Jylland (husk beretning er fra første weekend i maj – så derfor hagl, slud og storm)

Det var med bange anelser vi kikkede ud af bilens ruder på vej over Fyn i vores turbus. Der blæste en halv pelikan, hundekoldt var det og så haglede det ned i stride strømme. Og i det vejr skulle vi måske dagen efter spille golf mod Esbjerg GK og om søndagen, hvis vejret ikke blev bedre, mod Vejle GK.

Klokken 19.00 ankom vi til Esbjerg GK. Sulten havde indtaget vores maver, og vi forventede noget ligegyldig dansk provinsiel mad som vi skulle genere vores tomme mavesække med. Men……

Menukortet var anderledes end vi havde forestillet os. Ingen hakkebøf med bløde løg, ej heller medisterpølse med rødkål eller stegt flæsk med persillesovs, næææ…. menuerne på kortet var eksotiske, der blev bla serveret vietnamesiske klassikere.

Det var en sublim gastronomisk oplevelse vi havde fornøjelsen af.

Næste dag var vejret skiftet fra møg til ikke en sky på himlen, dog forsat voldsomt blæsende og ikke over 6 grader.

Pigernes humør var højt kl 7.00 på rangen, de glædede sig til at komme i gang.

5 unge damer havde jeg taget med til hovedlandet.  Julia Talvela, som er ny i klubben og som på sigt kan blive et af holdets trumfkort, Katrine Roepstorff, Eva Fabricius-Bjerre, Marie-Louise Pind og Tina Havmøller.

Banen stod fuldstændig skarp og greens var fantastiske. Banens design er en mesterskabsbane værdig. Med et sådan udgangspunkt kan det kun blive en god dag, tænkte jeg. Og mine piger skuffede mig ikke. De udnyttede de gode muligheder til at levere super underholdende golf på højt niveau. At følge hele holdet var en fornøjelse.

Og vi var bedst J. Vi vandt singlerne 6/4, 5/3, 4/2 og tabte kun foursomen på 18 hul med et put tæt på hul kanten.

Og så kørte turbussen mod Vejle.

Første stop mod vores hotel var Fjorden Hus. En arkitektonisk perle 10 meter ude i Vejle havn. Vi var alle bjergtaget, og ikke engang en emsig P-vagt kunne ødelægge vores begejstring.

Søndag morgen 7.30 var vi på rangen i Vejle golfklub klar til kamp.

Selvom banen ikke var på et helt så højt niveau som Esbjergs var den stadig en bane i fantastik god stand.

De 3 singler fra KGK blev spillet af Julia, Karin Jurgensen som havde erstattet Marie-Louise og Katrine. Forursommen var sammensat af Eva og Tina.

Der blev gået til stålet fra første færd af, for Esbjerg stillede med et mindst lige så stærkt hold som vi. Der blev ikke givet ved dørene, selv små put skulle i koppen. Men intensiteten til tros hyggede pigerne sig med deres værter – og alle leverede fra øverste hylde. Utroligt, hvad disse golfspillere kan få bolden til – og det ser så let ud.

Det var virkeligt spændende at følge holdene. 2 matcher blev først vundet på 18 hul! Men vi var samlet set på dagen bedre end Vejle. En enkelt tabt single med resultatet 3/1, 2 vundne singler på 1/0, 1/0 og foursomen ligeledes vundet med 4/3. Samlet sejr på 7-2 var mere end godkendt J.

Det var en dejlig weekend at være holdkaptajn for klubbens bedste damehold, og vejret var stadig med blå himmel og kold blæst fra nord da vi kørte hjemad.

Tak til de damer.
Jan Fabricius-Bjerre

Morten Toft Hansen skifter til KGK

Morten Toft Hansen skifter til KGK i 2019 og bliver en klar forstærkning af vores elitetrup

Morten er en super sympatisk gut med begge ben solidt plantet i mulden. Han har ikke så store armbevægelser og lader golfkøllerne tale ? Han vil være et fantastisk forbillede for vores unge spillere samt alle andre elitespillere. Ydermere er han klubmenneske og hvis tiden og turneringsprogrammet giver plads til det, stiller han gerne op i klubmatcher for at møde vores medlemmer og fortælle lidt om hans planer, og måske endda hvordan det er at vinde på Nordic League samt vinde sølv og bronze ved EM.

Mortens motivation for skiftet

“At få den mulighed for at spille for Københavns er altid helt speciel og klubben tilbyder træningsfaciliteter i høj klasse med en god range hvor man står og træner fra græs, samt en ny forbedret puttinggreen og fint wedge område i form af klubbens par 3 bane. Det som virkelig tiltaler mig her i klubben er muligheden for at være med til at bygge noget nyt op omkring klubben og eliten. Klubbens ambitioner med eliten stemmer overens med mine og det er en ære at få muligheden for at stå forrest og vise vejen sammen med resten af eliten og de kommende juniorer som kan være med til at sætte klubben endnu mere på landkortet. Derudover tilbyder klubben mig det netværk der skal til for at skabe gro bund for min kommende Pro karriere, hvor ikke mindst Christian er en stor hjælp i det arbejde og jeg ser frem til det samarbejde både med ham, medlemmerne og klubben.”

Mortens Golf CV / Meritter og fremtidige ambitioner

“Jeg har spillet på landsholdet siden jeg var 15, og har været en del af DGU´s herrelandshold i 3 år.

Min plan for karrieren er at jeg i sæsonen 2019 fortsætter som amatør for det danske landshold, hvor jeg vil spille de store amatør turneringer, som EM Individuelt og EM Hold, hvor jeg vil gøre alt for at hente den guldmedalje jeg mangler. Derudover vil mit fokus primært ligge på Nordic League, hvor jeg vil spille fuldtid som amatør, og bygge videre på den sæson jeg har haft i år, hvor målet næste år er at slutte i top 5 og få én af de fem pladser til Challenge Touren i 2020. Derudover vil jeg i slutningen af næste sæson også prøve lykken på European Tour Q-School, for at have muligheden for at forbedre min kategori.”

Resultater:

EM Hold Sølv 2015

EM Hold Bronze 2018

Turkish Amateur T2 2016

Turkish Amateur T4 2017

French Amateur T4 2017

Belgian Boys T2 2014

New Mexico (College) T5 2016

Colorado (College) T3 2016

Vinder PGA Championship Nordic League 2018

DIAC T4 2018

 

Derudover, 2 top 10 placeringer yderligere på Nordic League, samt flere mindre sejre i amatør turneringer på dansk grund og flere top 10 placeringer både på college og i Europa.

“Målet for hele karrieren er at bruge næste år som springbræt for min kommende pro karriere, hvor planen er at jeg vil turne ved udgangen af 2019. Målsætningen er dermed at ramme et niveau så jeg kan spille med om sejre både på Challenge Tour/Europa Tour og senere hen også Majors. Jeg har troen på jeg selv kan gøre mig gældende til dette igennem min vilje og ambitioner om at få det til at lykkes og gøre mine drømme til virkelighed. Og hvem ved, måske én dag løfte den første major sejr til dansk golf (hvis ingen kommer mig i forkøbet).”

Hvis du møder Morten i KGK så byd ham endelig velkommen.

Der skal lyde et stort VELKOMMEN herfra og vi glæder som til samarbejdet!